Annonce
Indland

Eksamen aflyst - facit blev udleveret sammen med opgave

Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
260 studerende på Aalborg Universitet skal op til ny eksamen, da de ved en fejl fik rettevejledning udleveret.
Annonce

260 studerende på Aalborg Universitet skulle torsdag morgen have været til skriftlig eksamen i erhvervsjura.

Men sådan kom det ikke til at gå.

Eksamen blev aflyst, da rettevejledningen til eksamensopgaven ved en fejl var blevet udleveret.

Det skriver det regionale medie Nordjyske.

Det var elever på studiet for erhvervsøkonomi, der selv gjorde universitetet opmærksom på fejlen.

- Vi skyndte os derfor at få stoppet eksamen, for vi skulle ikke spilde de studerendes tid.

- For man kan naturligvis ikke få en karakter for en opgave, hvor man har fået udleveret løsningen, forklarer prodekan Malene Gram, Aalborg Universitet.

Hun siger til Nordjyske, at der er tale om en menneskelig fejl, som hun kalder "frygtelig uheldig".

Universitetet har nu sat gang i at få lavet en ny eksamensopgave, så de studerende kan komme til eksamen inden sommerferien.

Ud over en ny opgave skal universitetet i gang med at finde et sted, den kan afholdes.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår den nye eksamen kan afvikles.

Prodekanen beklager situationen og siger, at man vil benytte lejligheden til at tjekke universitetets procedurer i forbindelse med håndtering af eksamener.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Døgnrapporten: En fik forbud mod at komme på restauration - en anden fik fire sigtelser

Danmark For abonnenter

Kampagne bakker op om Baltic Pipe-aktivister: - Det er glædeligt, at nogen råber op

Annonce