Annonce
Vejle

Uventede millioner kan redde Vejles udsatte fra besparelser

Voksenudvalget arbejder med sager, der vedrører borgere fra 18-65 år med særlige behov - det vil sige psykisk sårbare, socialt udsatte og borgere med fysiske og psykiske handicaps. Billede taget foran Skansebakken. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
I 2021 står de psykisk sårbare, socialt udsatte og borgere med fysiske og psykiske handicaps til at mangle mellem 9-11 millioner kroner.
Annonce

Vejle: De allermest udsatte vejlensere vil blive ramt af nedskæringer til næste år. Med mindre Vejles politikere i de kommende budgetforhandlinger bliver enige om at finde flere penge til formålet. Det fremgår af dagsordenen til det seneste møde i byrådets voksenudvalg.

I 2021 står de psykisk sårbare, socialt udsatte og borgere med fysiske og psykiske handicaps til at mangle mellem 9-11 millioner kroner.

Det er stærkt bekymrende, mener flere udvalgsmedlemmer på tværs af partiskel.

- Det er en bunden opgave, som vi skal have styr på. Jeg vil i hvert fald kæmpe for flere midler til området, siger formand Gitte Frederiksen (V).

- Det eneste sted, man kan spare, er på personaletimer, og jeg ønsker på ingen måde, at området skal klare sig med færre varme hænder. Vi må gøre alt for, at det ikke sker, supplerer Henning Dam (S).

Jeg ved godt, at børne- og familieområdet også er presset, og det er vigtigt, at det også bliver tilgodeset. Ellers står vi om nogle år med endnu større problemer i vores udvalg.

Henning Dam (S), medlem af byrådet og voksenudvalget

Annonce

S og SF undlod at stemme

Henning Dam, Martin Jensen (S) og Allan Pedersen (SF) valgte som udtryk for deres bekymring ikke at stemme for det såkaldte tekniske budget, som danner grundlaget for den videre proces. Budgettet falder endeligt på plads til efteråret.

Gitte Frederiksen, Thyge Havgaard Bjerring (V) og Hans Hoffensetz (V) samt Karl Erik Lund (DF) stemte for. Afstemningen har ingen konsekvenser for den videre sagsproces.

Udsatteområdet har været under hårdt pres i flere år.

Især udgifterne til myndighedsområdet, altså administrationen, har længe været i vækst, og selvom der sidste år blev sat ekstra 22 millioner af, så stiger udgifterne til blandt andet sagsbehandlingen fortsat. Flere borgere har brug for stadig mere specialiseret hjælp.

Annonce

Tilbud tærer på budgettet

Samtidig tærer særligt to tilbud på pengekassen:

De såkaldt særlige psykiatripladser, som i dag er placeret på Vejles psykiatrisygehus, men om få måneder flytter til Odense, koster dyrt, selvom kommunen ikke har gjort brug af pladserne i nævneværdig grad.

Alle kommuner i Region Syddanmark betaler til pladserne ud fra en fordelingsnøgle baseret på befolkningstal.

Det andet tilbud er Kofoedsminde i Rødby på Lolland. Tilbuddet er til kriminelle psykisk udviklingshæmmede, og selvom kun én vejlensisk borger boede der, kostede det i 2019 Vejle Kommune fem millioner kroner.

Annonce

Formand: "Jeg er fortrøstningsfuld"

Samlet set er der udsigt til et underskud på 9-11 millioner kroner til næste år.

Håbet er, at udligningsreformen kan være redningen. Vejle Kommune står til at modtage 115 millioner kroner.

- Jeg håber, at de andre i byrådet kan se, at det er vigtigt, at voksenudvalget får del i de penge. Jeg er fortrøstningsfuld og glæder mig til forhandlingerne, siger Gitte Frederiksen.

- Sidste år havde vi ikke fantasi til at forestille os, at de penge kom. Det gør de, og det bør komme de udsatte til gode. Jeg ved godt, at børne- og familieområdet også er presset, og det er vigtigt, at det også bliver tilgodeset. Ellers står vi om nogle år med endnu større problemer i vores udvalg, mener Henning Dam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Har du også fået et uklart svar på coronatest?: Småting kan afgøre, om test er ugyldig

Alarm 112

Kan du hjælpe?: Muligt vidne til røveri og oplysninger om gerningsmænd efterlyses

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce