Annonce
Navne

Elektriker, ingeniør og direktør kan fejre jubilæum: Er helt inde i maskinerne

Steen Aalbæk Pedersen, 58, administrerende direktør i elektriker- og ingeniørfirmaet, Etcas, Taulov, kan i dag fejre 25-års jubilæum. Privatfoto
Steen Aalbæk Pedersen, Etcas A/S I Taulov, har været selvstændig i 25 år. Firmaet beskæftiger sig med styring og automation.
Annonce

25 år: I dag tirsdag 1.december kan Steen Aalbæk Pedersen, 58, administrerende direktør I det lokale elektriker- og ingeniørfirma, Etcas, Taulov, fejre 25-års jubilæum som selvstændig.

I mange år hos Saap Engineering og fra 2017 i det fusionerede Etcas A/S Automation. Firmaet, der er flyttet fra Karetmagervej i Snoghøj til Nordensvej, blev til, da Saap og ETC Teknik gik sammen. Ledelsen deler han sammen med teknisk direktør, Svend Olesen.

Steen Aalbæk Pedersen er uddannet elektriker og ingeniør hos henholdsvis elinstallatør Krabbe i Farre ved Give og på teknikum i Sønderborg.

Steen Aalbæk Pedersen bor med sin familie i Almind mellem Fredericia og Kolding.

Annonce

Desværre hårde tider

Etcas beskæftiger sig med styring og automation og som underleverandør.

Virksomheden leverer primært til maskinbyggere og producenter af procesanlæg til slagterier og andre dele af fødevarebranchen. Både udvikling, opbygning – i ind- og udland. I Trekantområdet også vedligehold og service.

Flytning, forskellige andre udfordringer og rejserestriktioner på grund af corona har imidlertid ramt firmaet i Taulov. Tal indsendt til Erhvervsstyrelsen viser, at resultatet før skat faldt fra 379.000 kroner i 2017-18 til minus 677.000 kroner i 2018-19, og ifølge Sten Aalbæk Pedersen tegner situationen sig ikke specielt lysere i 2019-20.


Firmaet, der er flyttet fra Karetmagervej i Snoghøj til Nordensvej, blev til, da Saap og ETC Teknik gik sammen.


Han betegner dog ikke Etcas som værende i krise. Egenkapitalen er de seneste to regnskabsår faldet fra 4,4 til 3,9 millioner, altså stadig i plus. Etcas A/S beskæftiger 18 mand, men ved fusionen for tre år siden var tallet 28.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce