Annonce
Trekantområdet

Elev og lærer på skole er smittet: Skoleleder søger om at få en testbil til skolen

Sådan en covid-19 testbil har Englystskolen ansøgt om at få forbi skolen, så elever og medarbejdere - og andre - kan blive testet. For covid-19 har meldt sin ankomst til skolen. PR-foto
En elev og en lærer på Englystskolen i Børkop er konstateret smittet med covid-19. Skolen har ansøgt Region Syddanmark om, at en af regionens testbiler sendes til skolen.
Annonce

Børkop: Onsdag blev det meldt ud, at en elev på Englystskolen i Børkop er testet positiv for covid-19.

Senere på dagen kom det frem, at også en lærer er smittet. Både elev og lærer har tilknytning til indskolingen.

Men det er ikke lig med, at de nødvendigvis har smittet hinanden. Læreren og eleven har ikke været i kontakt i en periode, for læreren har ikke været på arbejde siden fredag, da hun blev hjemme i selvisolation. Det skete på grund af et nært familiemedlem, der var testet positiv.

Eleven var i skole mandag, men blev tirsdag sløj og blev derfor testet og fundet positiv. Det betyder, at klassen straks blev sendt hjem. Og det samme blev de medarbejdere, som har kontakt med klassen.

Annonce

Testbil til skolen?

På Englystskolen har skoleleder Dorthe Terp ansøgt om at få en af regionens testbiler ud til skolen.

- Vi forsøger at komme på forkant med situationen, ganske som man så det ske på skolen i Jelling i sidste uge. Hurtige test og hurtige svar vil være en stor hjælp, for ellers kunne jeg godt forudse en form for dominoeffekt, hvis der går for langt tid med at få svar. Vi følger retningslinjerne på alle mulige måder, men test vil være den bedste måde at inddæmme det på, siger hun.


Hurtige test og hurtige svar vil være en stor hjælp, for ellers kunne jeg godt forudse en form for dominoeffekt, hvis der går for langt tid med at få svar.

Dorthe Terp, skoleleder


I skrivende stund har hun ikke fået svar fra regionen.

Englystskolen er Vejle Kommunes klart største skole med 850 elever og 120 ansatte. Skolen er delt i tre afdelinger, og det er afdelingen med de yngste elever, der er ramt af smitte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mundbinds-præcisering: Der er stadig besøgsrestriktioner på plejehjemmene

Sport For abonnenter

Karakterbogen: Alt for mange VB'ere leverede under niveau - derfor vandt Randers sikkert

Annonce