Annonce
Danmark

Ellemann: Uansvarligt at bruge rub og stub i finanslov

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Finansloven for 2020 indeholder afgifter i en højkonjunktur, og det er uansvarligt ifølge oppositionslederen.

Det giver ikke mening at hæve skatter og afgifter for at bruge flere penge i det offentlige, når Danmarks økonomi i øjeblikket er godt kørende.

Sådan lyder det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på bagkant af finansloven for 2020.

Den blev præsenteret mandag aften af regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

- Man siger, at det er en rød finanslov, der vil bruge en masse penge og så lidt i anden række finde ud af, hvor pengene skal komme fra.

- Det er en finanslov, der gør det dyrere at være dansker, at drive virksomhed i Danmark og gør det sværere at skabe arbejdspladser. Det er ærgerligt, siger han til TV2 News.

Finansloven bliver blandt andet finansieret ved brug af det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.

Samtidig vil det give en milliard kroner i indtægter, at arveafgiften for familieejede virksomheder bliver sat op til 15 procent fra 6 procent.

- Dansk økonomi står stærkere end nogensinde, og i den situation vælger man at bruge rub og stub. Jeg forstår fristelsen, men det bekymrer mig, at man hiver ekstra skatter ind for at finansiere et øget forbrug.

- Vi skal tænke på, at vi også skal have vores velfærd om 10 og 20 år. Det er der ikke mange tanker omkring, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV2 News.

Ritzau ville gerne have spurgt oppositionslederen til, hvordan det hænger sammen med, at Venstre selv gik til valg på et velfærdsløfte på 69 milliarder kroner, men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

For almindelige danskere betyder finansloven blandt andet, at tinglysningen af boliger bliver dyrere. Desuden bliver en planlagt skattelettelse på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon droppet.

Samtidig bliver prisen på en pakke cigaretter sat op til 60 kroner fra 40 kroner frem mod 2022. Det er et af få elementer, som Jakob Ellemann-Jensen roser.

Også formand Kristian Thulesen Dahl (DF) er skeptisk over for finansloven.

- Den trækker Danmark i en anden retning på udlændingeområdet og har ikke det tilstrækkelige fokus på ældreområdet, som er nødvendigt i forhold til fremtiden. Den forsøger at indføre minimumsnormeringer, som i bedste fald er gennemført om seks år, siger han til Ritzau.

Han roser dog regeringen for klimaindsatserne og på spørgsmålet om, hvad han ville sløjfe for at få flere penge til ældre, peger han på kvoteflygtninge, udenlandsk arbejdskraft samt penge til DanWatch og Kvinfo.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Ny kommunal topledelse holdt kun ét år: Gode råd til politikerne kostede 400.000 kroner

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia For abonnenter

Borgmester forsvarer beslutning om to nye direktører: - Vi har lyttet til vores medarbejdere

Annonce