Annonce
Vejle

Elsig kritiserer sagsindsigt-politikere: De vil bare trække avisoverskrifter

Torben Elsig-Pedersen (RV) kritiserer konservative Dan Arnløv Jørgensen (bagerst) for at søge sagsindsigter i håb om, at det kan trække en avisoverskift. Selv har han ikke fundet grund til at søge sagsindsigt i 2016. Arkivfoto

Torben Elsig-Pedersen (R) beskylder havnekritikere for at være protestpartier, der søger sagsindsigt for at komme i avisen.

Vejle: Det er især byrådets énmandspartier - solisterne - der gør brug af deres ret til at søge sagsindsigt i forskellige akter.

Det viser den opgørelse Vejle Amts Folkeblad har fået udleveret.

Torben Elsig-Pedersen er eneste radikale medlem af byrådet, men i 2016 søgte han ikke en eneste sagsindsigt.

Det forklarer han med, at han sidder i det centrale økonomiudvalg og føler sig godt orienteret på møderne og i de skriftlige sagsfremstillinger, alle politikere har adgang til.

Han har tidligere år sendt enkelte anmodninger af sted og ser havnesagen som en hovedårsag til, at nogle af kollegerne flittigt benytter sig af muligheden.

- Det er en ret, man har og fint at benytte sig af, hvis man føler et behov for det og ikke kan få oplysninger på anden måde. Men hvis man blot bruger det for at kunne trække avisoverskrifter og vise, at man er meget handlingsorienteret, kunne man godt overveje at få opgjort omkostningerne ved anmodningerne (som Gitte Frederiksen (V) foreslår, red.), siger Torben Elsig-Pedersen.

Mandag var der en sag på teknisk udvalg, hvor den eneste sagsfremstilling var et kort med fem røde tuschklatter. Så er du nødt til at søge sagsindsigt for at få tingene uddybet.

Dan Arnløv Jørgensen, konservativt byrådsmedlem

Rigtig meget protestparti

Han sidder selv i havnebestyrelsen og kritiserer havnekritikerne for at bruge sagsindsigterne og de gentagne byrådsforslag om nye undersøgelser på at markedsføre sig selv.

- Hvor meget har for eksempel Dan Arnløv (K) og Morten Kristensen (SF) fået ændret i de sager, og hvor meget energi har de brugt på at være protestpartier? Jeg synes, der har været rigtig meget protestparti over det. Det er de velkomne til, men man får ikke noget ryddet op ved at lave sagsindsigter, siger Torben Elsig-Pedersen.

Den kritik afviser Morten Kristensen.

- Det kan godt undre mig, at der ikke er flere, som gør brug af sagsindsigt-muligheden, og vi var aldrig kommet til bunds i havnesagen, hvis ikke vi havde benyttet den mulighed fra begyndelsen, siger Morten Kristensen.

Annonce

De store partiers ansvar

Torben Elsig-Pedersen mener, at havnesagen er blevet kørt for lang ud, senest i forlængelse af den hemligholdte medarbejderrapport, der først blev frigtivet i september i år.

Her krævede havnekritikerne advokatundersøgelser af de kritiserede forhold. Det var det radikale byrådsmedlem med til at stemme ned.

- Der ligger en masse undersøgelser i forvejen, og enhver kan se, hvad der er foregået. Der er nogle politikere fra især de to store partier, der har siddet for længe på havnen, hvor der har været en dårlig kultur. Det er de samme partiers ansvar, at de gang på gang har udnævnt de samme personer, som ikke ville en anden kultur. Det ændrer man ikke på ved at sætte en advokat til at gennemtrawle det hele en gang mere. Vi har i forvejen et billede af, at der har været noget helt skævt på Vejle Havn. Hvad vil man mere ud over at få noget medieopmærksomhed, lyder hans kritik.

Annonce

Der er rigeligt grundlag

Dan Arnløv Jørgensen afviser, at det blot handler om medieopmærksomhed op til valget.

- Jeg kan godt forstå, at Torben Elsig som havnebestyrelsesmedlem siger, at sagen ikke skal køre længere. Når bestyrelsen i to år gemmer og tvinges til at udlevere en rapport, hvor medarbejderne siger, at bestyrelsen har snorksovet i timen, så er der i høj grad grundlag for at kigge på tingene en gang mere, siger han og afviser, at anmodningerne koster kommunen penge.

- Arkivsystemet SBSYS er bygget op, så man bare skal trykke på en knap, så kommer alle sagens akter frem. Det er kun, hvis man har fejljournaliseret tingene, at det kræver tid, siger han.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Målmanden og 'Magic' var som far og søn: Der er stille på jorden, for nu fortæller han historier i himlen

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere ni er døde - 4290 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Poul tjekker vaccinetider tre gange om dagen: - Hvorfor kan man ikke booke tid i Fredericia?

Fredericia For abonnenter

Konservativ duo bryder seks års dødvande i Fredericia - men hvem er de egentligt?

Alarm 112

Voldsom villabrand i Taulov endelig slukket: Brandvæsenet kæmpede mod branden i otte timer

Erhverv

Fra udskydelser til aflysninger: Stigende coronasmitte har konsekvenser for julefrokost hos flere virksomheder i Fredericia

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Sport

VB har svære modstandere og én skrækmodstander: Skrækmodstanderen kommer mandag aften

Fredericia

Efter salomonisk løsning i omstridt boligsag: Peter Fløe ærgrer sig over 'usandheder' - nabo holder fast i påstand

Forsvaret undlod at dele viden om forureninger med tilsyn: - Det er uetisk og uansvarligt

Fredericia

Fredericianerne 'prajer' på livet løs: Affald i vejkanten og fejl på gadelys fylder

Fredericia For abonnenter

Så mange penge får hvert medlem i det nye byråd: Derfor har nogle gjort sig fortjent til mere end andre

Alarm 112

Røgdykkere bjærger lig fra voldsom villabrand: Naboer måtte evakueres

Annonce