Annonce
Sport

EM: 5000 pladser reserveret til danske fans i Parken

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danskerne kan købe omkring 5000 billetter til hver af Danmarks kampe, når billetsalgets anden del går i gang.

Det er de færreste danske fodboldfans, der får mulighed for at købe billet til landsholdets kampe i Parken til næste års EM.

Det danske landshold er garanteret to gruppekampe i nationalareanen, og ifølge Dansk Boldspil-Union (DBU) bliver der sat omkring 5000 billetter til salg til danske fans til hver af landsholdets kampe i Parken.

For at få fingrene i en eller maksimalt to billetter er det er krav, at man er medlem af landsholdets fanklub, når billetterne bliver sat til salg på et tidspunkt efter 30. november.

De mest loyale fans tilgodeses, så halvdelen af billetterne bliver solgt til de fanklubmedlemmer, der har flest loyalitetspoint. De resterende 50 procent fordeles ved lodtrækning.

DBU oplyser, at interesserede fortsat kan nå at melde sig ind i fanklubben.

Skulle der mod forventning fortsat være ledige billetter tilbage, så vil de bliver solgt på Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) billetplatform.

Flere tusinde danskere har formentlig allerede sikret sig adgang til de i alt fire kampe, der skal spilles i Parken under EM. Det drejer sig om tre gruppekampe og en ottendedelsfinale.

I første runde af billetsalget i sommer modtog Uefa ansøgninger på 1.367.807 billetter til de fire kampe i København.

Ansøgningerne kom hovedsageligt fra danske fans, mens der også var interesse fra tyskere, østrigere og englændere. Dengang blev billetterne fordelt ved lodtrækning, og ansøgerne fik svar i august.

Det danske landshold sikrede sig adgang til næste års EM mandag aften med 1-1 på udebane mod Irland. For første gang i historien bliver EM spredt ud til 12 lande i Europa for at markere Uefas 60 års jubilæum.

/ritzau/

Annonce
Dansk Boldspil-Unions information omkring billetsalg til EM i Parken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

Fredericia

De unge får kortere snor: Skoleleder sætter kontant ind mod snus solgt i skoletiden

Annonce