Annonce
Trekantområdet

En af Koldings største klubber fylder 50 år:  Formanden har bedre lokaler på sin ønskeseddel

Horst H. Schoop, Kitty Fisker, Lisbeth Hytting Viese  og Bjarne Wissing  er fire af OK-Klubbens omkring 720 medlemmer.   De nyder alle at komme i klubben, som til oktober fylder 50 år.  Foto: Søren Gylling
Når OK-Klubbens formand, Knud Erik Langhoff, skal se frem, så kunne han godt tænke sig, at klubben flyttede i nye lokaler i området tæt på biblioteket. Samtidig vil han gerne være med til at udvikle klubben, så det også bliver attraktivt for yngre ældre at være med.
Annonce

Kolding: OK-Klubben fylder 50 år, og derfor er både medlemmer og klubbens formand Knud Erik Langhoff blevet spurgt om, hvad de ønsker for klubben i fremtiden.

- Hvis jeg skal nævne et ønske, så ser jeg gerne, at vi får en endnu mere central placering, end den vi har i dag. Gerne i nærheden af biblioteket, for jeg tror, at det kunne både biblioteket og OK-Klubbens medlemmer have glæde af. Og når jeg ser efter muligheder i det område, så ved jeg jo, at posthuset er i spil, og det kunne være en fin placering, men andre steder kan også være en mulighed.

Knud Erik Langhoff peger også på, at området ved banegården er attraktivt, fordi her kommer alle busruter ind.

- Der hvor vi ligger nu, er der kun en enkelt busrute, som kører forbi, forklarer han.

Knud Erik Langhoff er dog ikke afvisende over for, at klubben kan blive i sine nuværende lokaler.

- Skal vi det, så kunne vi godt tænke os, at bygningen får en lidt højere standard, nogle af lokalerne kunne godt trænge til en kraftig overhaling, men vi har hele tiden stået med spørgsmålet, om vi kan blive i bygningen, og så er det også begrænset, hvor mange penge den skal sættes i stand for. Vi vil gerne have en afklaring, så vi kan lave en langsigtet løsning.

Annonce

Et ben mere at stå på

Formanden vil også gerne udvikle klubben, så den også bliver attraktiv for yngre ældre.

- De kommende melemmer af OK-Klubben vil have noget andet, end de nuværende medlemmer vil. I bestyrelsen tænker vi meget på, at vi skal have to ben at stå på, sådan at vi har et til de yngre ældre og et til de lidt ældre ældre, forklarer han.


Hvis jeg skal nævne et ønske, så ser jeg gerne, at vi får en endnu mere central placering, end den vi har i dag. Gerne i nærheden af biblioteket, for jeg tror, at det kunne både biblioteket og OK-Klubbens medlemmer have glæde af. Og når jeg ser efter muligheder i det område, så ved jeg jo, at posthuset er i spil, og det kunne være en fin placering, men andre steder kan også være en mulighed.

Knud Erik Langhoff


Klubbens målgrupper er pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og alle andre voksne, så der er intet alderskrav for at være medlem.

- Nogle at de yngre ældre vil gerne have lidt mere fysisk aktivitet, og her handler det ikke om gymnastik, i stedet kunne det handle om vandretur, golf og noget i den retning.

OK-Klubben i Kolding

Knud Erik Langhoff har de seneste tre et halvt år været formand for OK-Klubben i Kolding.

Han fortæller, at den lokale gren af klubben oprindeligt blev startet i den hvide villa i Fredericiagade 25, i en bygning som den daværende konservative byrådspolitiker Poul Sørensen ejede.

Klubben rykkede til lejede lokaler på Hotel Ansgar, som blev købt med  hjælp fra OK-Fonden. Opbakningen voksede og snart blev de lokaler for trange, og OK-Klubben flyttede til de nuværende lokaler i Ålegården.  

Huset er åbent mandag til fredag,  og hver torsdag eftermiddag byder huset på et arrangement. Det kan være alt fra foredrag til sangeftermiddag. Huset rummer også OK-Skolen og en datastue.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Politisk flertal vil forhindre betaling for vælgererklæringer

FC Fredericia For abonnenter

Eftertanker om FC: De næste to uger definerer sæsonen

Fredericia

Mundbind eller visirer rykker ind på kommunale institutioner - værnemidler er klar

Annonce