Annonce
Alarm 112

En anholdt og flere sigtede ved Men in Black-demo i Aalborg

Lørdag aften har bevægelsen Men in Black været på gaden i Aalborg for at demonstrere mod regeringens coronahåndtering. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Syv er blevet sigtet efter forskellige paragraffer i forbindelse med en Men in Black-demonstration.

Paragraffer om fyrværkeri, narkotika og fornærmelig tiltale kom i spil, da politiet efter en Men in Black-demonstration i Aalborg lørdag aften sigtede i alt syv personer.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Blandt dem er en 26-årig mand, som politiet har anholdt for at overtræde både fyrværkeriloven, våbenloven og loven om euforiserende stoffer.

Blandt de syv sigtede er der flere, som sigtes for at have overtrådt fyrværkeriloven, to sigtes for at være i besiddelse af narkotika, og tre sigtes for fornærmelig tiltale.

Politiet har løbende haft en dialog med arrangørerne, hvilket har været positivt, udtaler vicepolitiinspektør Henrik Skals i pressemeddelelsen.

- Vi har haft en del folk på gaden her til aften, og de har selvfølgelig haft noget at se til. Men det har været inden for det forventelige, og i det store hele er demonstrationen forløbet roligt, udtaler vicepolitiinspektøren.

Optoget begyndte klokken 19.00 lørdag i Kildeparken i Aalborg. Det sluttede samme sted cirka to timer senere, og omkring midnat var de sidste demonstranter ved at forlade stedet.

De forlod ifølge politiet stedet i "god ro og orden".

Politiet vurderer, at cirka 250-300 personer har deltaget.

Men in Black har arrangeret flere demonstrationer i København siden december. Flere gange har de ført til anholdelser og opsigtsvækkende sager.

En demonstration i januar tiltrak sig stor opmærksomhed. Her blev en dukke, der forestillede statsminister Mette Frederiksen (S), stukket i brand.

I begyndelsen af april blev en 31-årig mand idømt halvandet års fængsel for sin rolle ved en Men in Black-demonstration i København 9. januar.

Han blev dømt for at have affyret mindst seks skud med et romerlys mod politiet. Dommeren tog en særlig coronaparagraf i brug og forhøjede straffen.

Tidligere har en 30-årig kvinde og en 23-årig mand fået forhøjet straffen efter den særlige paragraf. De fik henholdsvis to års fængsel og 15 måneders fængsel for deres handlinger ved demonstrationen.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi
Link til pressemeddelelse
Men in Black-demonstrationen i Aalborg lørdag var arrangeret i samarbejde med foreningen Modstand Nord, som med egne ord er en "fredelig bevægelse, som går på gaden for din, min og vores alles frihed". Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Fredericia For abonnenter

Svar fra 16 familier er ikke nok: Tre partier kræver endnu en undersøgelse af Familieafdelingen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Borgmester glæder sig over analyse: - Familieafdelingen har min fulde tillid

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Sov med udsigt over parken: Ny shelterplads i Madsby klar om få uger

Alarm 112

Politi søger vidner til to optrin i trafikken: Fodgænger påkørt og bilist slået

Alarm 112 For abonnenter

Skab brudt op i fitnesscentret: Mand fandt selv sine stjålne ejendele låst inde i et helt andet skab

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Alarm 112

Billund Kommune er fri for coronasmitte

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Bjarne sælger sit bageri efter 27 år: - Tiden var inde

Danmark

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Fredericia

Rapport om Familieafdelingen er klar: Ingen tegn på fejlslagen kultur

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Fredericia

Tre områder mangler nye skraldespande: Sådan gør skraldemændene i overgangsfasen

Annonce