Annonce
Fredericia

En ekstra million i kommunal corona-pulje: Giver mulighed for hurtig støtte

Coronapandemien trækker ud, og en særlig coronapulje ser ud til at blive forhøjet. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Sidste år afsatte Fredericia Kommune to millioner kroner til lokal corona-håndtering. Beløbet er øget med én ekstra million i år.

Fredericia: Sidste år blev der afsat to millioner kroner til lokal håndtering af ekstra-udgifter til coronapandemien.

Nu skal byrådet godkende en ekstra million til den pulje, hvor politikerne kan tage højde for ekstra udgifter i forbindelse med corona-pandemien.

- Vi har afsat midler tidligere, og det er til forhold, man ikke kan håndtere på anden vis. Så har vi denne pulje, siger borgmester Steen Wrist (S), efter at sagen blev behandlet på det seneste økonomiudvalgsmøde.

- Der kan være lokale ting, hvor man er nødt til at have et kort aftræk, forklarer borgmesteren.

Som eksempel nævner han Kirkens Korshærs varmestue, som over to gange fik sikret driften via ekstraordinære tilskud fra økonomiudvalget. Det første tilskud på 60.000 kroner kom fra økonomiudvalgets "coronapulje" i 2021.

7. december bestemte økonomiudvalget at afsætte en ekstra million. Det skal byrådet nu godkende - og samtidig sige god for de udgifter, administrationen disponerede over.


Der kan være lokale ting, hvor man er nødt til at have et kort aftræk

Steen Wrist


Annonce

Udgifter til testcenter, hotel og julegaver

Af puljen fra 2020 er 1,4 millioner kroner overført til 2021, fremgår det af dagsordenen til økonomiudvalget.

En del af udgifterne er administrativt disponeret i 2020. 578.000 er afsat til udgifter i forbindelse med testcentret i  Messe C til lokaleleje, forplejning, kontormøbler, skraldespande og spritstationer.

223.000 kroner er brugt på entreprenørgården til løn og leje af container til værnemidler.

91.000 kroner er brugt til isolationsfaciliteter på byens hoteller.

På regnskabet for 2020 står desuden 231.000 kroner i coronajulegaver til alle afdelinger i kommunen.

I 2021 er der afsat 674.000 kroner til coronajulegaver til afdelingerne i kommunen og 250.000 kroner til ansættelse af en kommunikationsmedarbejder i kommunens coronatask force i første halvår. Og som nævnt pengene til Kirkens Korshærs varmestue.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hvis smittetal går over grænsen: Direktion og to politikere kan beslutte nedlukning

Annonce