Annonce
Fredericia

En fyreseddel blev til en mulighed - og et nyt job til 60-årige Lone

Lone Herbst Nørgaard har i mange år arbejdet med at få ting til at ske. Både i sit arbejdsliv og sin fritid som her, da hun var formand for beboerforeningen i Bredstrup-Pjedsted. Som 60-årig har hun fundet job i en ny ung virksomhed, som kunne bruge en erfaren medarbejder med mange kompetencer. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Lone Herbst Nørgaard bruger sine mange erfaringer hos House of Code i Odense, hvor hun udelukkende har unge kolleger.

Annonce

Fredericia: Det var på ingen måde nogen god dag, da Lone Herbst Nørgaard, Pjedsted i november 2017 modtog en fyreseddel fra sin arbejdsplads gennem 33 år, Nordea. Hendes it-afdeling på Jupitervej blev nedlagt i forbindelse med en sparerunde.

Men hun sagde hurtigt til sig selv, at hun ville se opsigelsen som en mulighed. Hun ville i sin ti måneder lange opsigelsesperiode få styr på, hvad hun gerne ville beskæftige sig med i fremtiden, og hvad hun kunne skrive i sin ansøgning og på sit cv. Derfor tog hun imod tilbuddet om et outplacement-forløb hos AS3. Samtidig meldte hun sig til et fem dages jobsøgningskursus "sælg dig selv" hos Finansforbundet, som havde en række gode og inspirerende oplægsholdere på programmet.

- Det er mange år siden, jeg sidst har været jobsøgende, så jeg skulle lære at skrive en ansøgning og et cv, siger den uddannede softwareudvikler, der i sommer fyldte 60 år.

Hun fandt hurtigt ud af, at det er blevet en anden disciplin at søge job. Det handler også om netværk, synlighed og at kunne skrive en ansøgning, som arbejdsgiveren lægger mærke til.

Det er mange år siden, jeg sidst har været jobsøgende, så jeg skulle lære at skrive en ansøgning og et cv.

Lone Herbst Nørgaard

Scrum Master

Scrum er et værktøj til projektstyring.Formålet er at drive projekter mere fleksibelt og succesfuldt.Scrum blev oprindeligt anvendt som metode af software-udviklere, der skulle kunne reagere hurtigt, når deres kunder ændrede kravene midt i et projektforløb. Det bruges nu som værktøj til at styre projekter inden for alle brancher. Grundtanken er, at det er umuligt at forudsige udviklingen i et projekt, og at det derfor er nødvendigt at kunne omstille sig konstant under arbejdsprocessen. Det gør man ved at arbejde i korte tidsforløb i stedet for i et langt stræk.

Navnet scrum stammer fra rugby, hvor det betegner, når bolden bringes i spil igen efter et spilstop.

Kilde:

Lone Herbst Nørgaard har i mange år arbejdet med at få ting til at ske. Både i sit arbejdsliv og sin fritid som her, da hun var formand for beboerforeningen i Bredstrup-Pjedsted. Som 60-årig har hun fundet job i en ny ung virksomhed, som kunne bruge en erfaren medarbejder med mange kompetencer. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce

Seks ansøgninger - to samtaler

Hendes ansøgning forsvandt da heller ikke i mængden. Hun nåede at sende seks ansøgninger og blive kaldt til to samtaler.

Lone Herbst Nørgaard havde valgt at søge job som Scrum Master, som hun netop havde taget en uddannelse i. Selv om det blev til 33 år hos Nordea, har hun haft mange jobfunktioner. I de senere år er hun gået fra at være hardcore IT-projektudvikler til at have den koordinerende rolle med fokus på mennesker. Også som aktivt foreningsmenneske, blandt andet som tidligere formand for beboerforeningen i Bredstrup-Pjedsted, har hun arbejdet med at få mennesker til at spille sammen til gavn for udvikling af lokalsamfundet.

Som scrum master sørger hun populært fortalt at holde ubehagelighederne fra de udviklingsteams, hun betjener i det nye firma, House of Code, en lille it-virksomhed i Odense, som udvikler app's. Hun arbejder også med møder, hvor man ser tilbage på de seneste 14 dages opgaver med fokus på både det, der gik godt, og som gik mindre godt - og hvad man kan lære af det. Og hun har i det hele taget med samarbejde mellem projektledere og udviklere at gøre.

Annonce

Har ikke fortrudt

Det er en glad Lone Herbst Nørgaard, der hver morgen hopper på toget fra Fredericia til Odense. De allerfleste er under 30 år. Men alder havde ingen betydning, da hun skulle ansættes.

- Jobinterviewet gik hovedsageligt på værdier, fortæller hun, der var faldet for virksomhedens hjemmeside, som er helt nede på jorden med budskaber om, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at man skal have det godt med det.

Virkeligheden stemmer over ens med præsentationen af virksomheden, konstaterer hun efter en måneds ansættelse. For eksempel nyder hun, at der er sat to timer af om ugen til fælles idræt. Hun kan også godt li', at det er en lille organisation med korte kommandoveje mellem ledelse og medarbejdere. Og hun nyder samværet med sine nye unge kolleger.

Annonce

Et godt spark

I dag er hun nærmest taknemmelig for det spark, som hun fik for et år siden.

- I de senere år var mit job nok mindre sjovt end tidligere, og virksomheden var blevet meget stor, siger hun, som ikke nødvendigvis havde givet sig tid til at tænke over, hvad hun arbejdsmæssigt ville med sin fremtid.

Hun ved, at hun er i en branche, hvor erfaring har stor vægt. Et råd til andre, som nærmer sig de 60 år eller har rundet dem, siger hun,er, at man skal stoppe med at fokusere på, at man er fyldt 60 år. En relativ høj alder betyder også en bagage fyldt med erfaringer og kompetencer. Det erfarede hun selv, da hun fik det råd at notere alt det ned, som hun havde arbejdet med i sit job og i fritiden. og så er det hendes erfaring, at man i sin tankegang hurtigt efter en fyreseddel skal omstille sig til at være jobsøgende.

AS3 står bag en blog om jobsøgning: https://blog.as3transition.dk/job

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Smittetallet steget med fem

Danmark

Få overblikket: Her er de nye restriktioner, der gælder fra mandag

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Annonce