Annonce
Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Peter Rasmussen, chefredaktør på Avisen Danmark. Arkivfoto

En gang i mellem kan man få fornemmelsen af, at de holder sammen på det hele. Det er dem, man møder til læserarrangementer, biblioteksforedrag, kirkekoncerter, sommerrevyer og alt mulig andet, der kræver, at man forlader hjemmet og udvider sin horisont.

Det handler selvfølgelig om det grå guld eller seniorerne. En gang blev de kaldt ældrebyrden. Nu gemmer de sig i begrebet ”det demografiske træk”. Mere præcist, kan vi også bare kalde dem folk over 65.

For grå er de egentlig ikke. Ingen aldersgruppe har vel i virkeligheden en mere farverig tilgang til livet end netop 65 plusserne. Det er her, de storblomstrede kjoler og de røde brillestel kommer i brug. Det er her, de store sommerhatte foldes ud, og hvor man ikke er bange for at give den gas med både makeup og hårfarve. For mændene er det typisk bukserne, der dukker op i farver, som man sjældent finder i den konforme, jeans-farvede garderobe hos folk under 40.

Lidt uretfærdigt bliver de kaldt viagra-bukser som en drillende kommentar til, at ungdommes mod og farverigdom er vendt tilbage i benklæderne hos de modne herrer.

Men vigtigst er det måske, at det også er den aldersgruppe, der følger med. Det er dem, der holder avis og lytter til radio og lige snupper de vigtigste nyhedsudsendelser om aftenen i tv. Måske fordi de har tid til det. Eller måske i virkeligheden fordi, at det har de altid gjort.

Og præcis derfor er de sjove at få til bords eller som rejseledsagere. De er nemme at tale med, fordi de som regel er velorienterede om det meste og ved lidt om resten.

Sådan synes jeg ikke helt min egen generationer er. Vi har en tendens til at bore os ned i specialer og detaljer, hvor vi ved en ufattelig masse om noget og ikke ret meget om resten. Vi går til koncerter med bands, vi kender i forvejen og er medlem Facebook-grupper med folk, der mener det samme som os selv, og vi læser de bøger, vi har fået anbefalet af vores venner.

På den måde glæder jeg mig til at blive 65 plus og med største selvfølgelighed kan dukke op til et foredrag, som jeg ingen forventninger har til og på forhånd ikke ved en skid om, men bare kommer for at blive klogere. Jeg glæder mig til at tage med min avis på besøg hos virksomheder som jeg intet ved om i forvejen. Og jeg glæder mig til at opnå status som fast gæst ved den lokale sommerrevy, så man bliver inviteret med til premieren.

Og så glæder jeg mig til at få et par af de der røde bukser - som et synligt tegn på, at der stadig er liv.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce