Annonce
Trekantområdet

En læser får svar: Det har turistkampagnen 'Lillebælts Vilde Vidundere' kostet

Tre kommuner og ti organisationer har spyttet penge i kampagnen "Lillebælts Vilde Vidundere". Foto: Sofie Secher Karlsen
Bag turistkampagnen "Lillebælts Vilde Vidundere", der har kostet knap en million kroner, står tre kommuner og en lang række organisationer og foreninger.
Annonce

Lillebælt: "Solgt på stedet" står der skrevet over billeder af broer, natur og hoteller på plakatstandere rundt i Middelfart.

10 foreninger og organisationer og tre kommuner står bag sommerens helt store satsning "Lillebælts Vilde Vidundere", der skal trække turister fra nær og fjern til byerne omkring Lillebælt. Og få dem til at sove på hotellerne, spise på restauranterne og til at lægge penge i de lokale butikker.¨

Og sådan en "Solgt på stedet"-reklame har læser Henning Jørgensen formentlig set og undret sig. Han har via avisens digitale spørgsmåls-værktøj Hearken spurgt:

"Netop nu ser vi mange tiltag for at trække turister hertil. Men hvor kommer ressourcerne fra? Og hvordan er det organiseret? Jeg kan se 10 medudgivere (!) af det nyeste "Lillebælts Vilde Vidundere".

Annonce

Det har kampagnen kostet

Svaret på de spørgsmål sidder Anders Johansen med. Han er udviklingskonsulent i Destination Lillebælt og tovholder på turistkampagnen.

Han fortæller, at "Lillebælts Vilde Vidundere"-kampagnen har kostet 961.450 kroner, hvoraf de 800.000 kroner er projektmidler fra Destination Lillebælt, der er tilbage fra et tidligere  udviklingsprojekt mellem Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner.

De resterende 161.450 kroner har ni foreninger og organisationer spyttet i kassen. Der er tale om VisitKolding, Business Kolding, VisitFredericia, Business Fredericia, VisitMiddelfart, Meeting Lillebælt, Brobygning Middelfart, Middelfart Handen og Naturpark Lillebælt. Alle partnerne har bidraget med 20.000 kroner - på nær Business Kolding, som har kastet 21.450 kroner i kampagnen.

Kampagnen er delt i to - en hovedkampagne og en lokalkampagne. Hovedkampagnen har kommunikationsbureauet Mediegruppen Design:Kommunikation A/S stået for, mens henholdsvis Business Kolding, Business Fredericia og Brobygning Middelfart har haft ansvaret for lokalkampagnerne i deres områder.

Lillebælts Vilde Vidundere

Økonomisk er kampagnen "Lillebælts Vilde Vidundere" opdelt i en hovedkampagne og en lokalkampagne.

Hovedkampagnen er varetaget af kommunikationsbureauet Mediegruppen Design:Kommunikation A/S, mens den lokale indsats er varetaget af henholdsvis Business Kolding, Business Fredericia og Brobygning Middelfart.

Hovedkampagnen har kostet 751.450 kroner og pengene er brugt på følgende:

  • Ide, koncept og kreativt arbejde
  • Færdiggørelse af kampagne, tekstarbejde, projektledelse, tegnestue
  • Afvikling af kampagne, medier, opfølgning, afrapportering over perioden
  • Køb af medier og annoncering
  • Samarbejde med Jysk Fynske Medier
  • Annoncering på Facebook, LinkedIn og Youtube
  • Produktion af film: Otte film i flere formater + betaling til vært (Sara Lygum)

Lokalkampagnen har kostet 210.000 kroner og er brugt således:

  • Opsætning af annoncer, tekst og design
  • A-skilte samt plakater til synlighed i bybilledet
  • Digitale opsætninger til informationsskærme
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Beboer i chok efter natligt knivoverfald på Devantiervej: Falske betjente stak kvinde

Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Fredericia

Sikkerhed ved Østerstrand: Forbud mod hovedspring skærpes

Annonce