Annonce
Vejle

En løsning skal findes: Jordarbejde spærrer adgang til populær skovsti

Her gik engang en lille markvej - nu er der gravet op i forbindelse med endnu en byggemodning i Planteby-området. Foto: Kaare Johansen

Klage til kommunen har nu sat gang i arbejdet på at finde en løsning for stiområde ved Uhrhøj.

Uhrhøj: I de seneste måneder har det krævet en ekstra indsats og et par lange gummistøvler, hvis friluftsfolket har sat kursen mod stianlægget ved Høgsholt Bæk.

De seneste otte år har de frivillige i gruppen Stifinderne knoklet med at skabe et rekreativt område i skovområdet mellem villakvarteret Planetbyen og Vardevej. Men siden sommerferien har arbejdet med at byggemodne endnu flere grunde i det populære område spærret den markvej, der giver adgang til stisystemet.

- Det er faktisk den eneste måde, man kan komme derned, siger en af de mest aktive "stifindere" Peter Wade.

Udover at have hjulpet med det praktiske arbejde har han også kortlagt området til den brochure, som besøgende til området bruger til at finde rundt.

Rekreativt område

I løbet af de seneste otte år har Stifinderne renoveret stierne omkring Høgsholt Bæk.Udover at have ryddet stier har de frivillige anlagt broer og opstillet borde og bænke i en lille lysning øverst i området. En klatresti med tov er en særlig udfordring i det kuperede område.

Projektet er støttet af Vejle Kommune, der har doneret penge til materialer.

Se mere på stifinderne.blogspot.com

Den blå linje fra villavejen Stenbukken ned mod skovområdet markerer den markvej, der indtil for et par måneder siden gav adgang til stierne ved Høgsholt Bæk. Kort: Stifinderne

- Vi har fået trykt flere hundrede - og de er alle væk. Det viser jo, at der er stor interesse for at bruge stierne, siger Peter Wade.

Men de seneste måneder har det været vanskeligt. Arbejdet med at skabe nye byggegrunde betyder, at den tidligere markvej er forsvundet. Det gjorde en repræsentant for gruppen, Hans Ole Madsen, opmærksom på, da Uhrhøj i sidste uge bød til valgmøde i Multihuset.

Foran den fyldte sal fortalte han om, at Stifinderne havde rettet flere henvendelser til Vejle Kommune uden resultat. I den forbindelse lovede borgmester Jens Ejner Christensen (V) at gruppen næste dag ville høre fra kommunen.

Ifølge Hans Ole Madsen var han et par dage efter i kontakt med flere afdelinger i Vejle Kommune - og her en uge senere kan biolog fra kommunens natur- og fritidsafdeling, Lis Ellemann, fortælle, at hun har været til møde med entreprenøren bag byggemodningen.

- Vi har en god dialog, og det har vi også med Stifinderne, siger hun.

Ifølge Lis Ellemann arbejder man på et at finde en løsning. Præcis, hvordan man vil sikre fremtidig adgang eller hvornår det bliver, kan hun dog ikke sige:

- Det handler blandt andet om, at entreprenøren kører med store maskiner. Derfor er der et sikkerheds-spørgsmål, siger biologen.

Hvor længe fortsætter arbejdet med byggemodningen?

- Ifølge entreprenøren cirka et halvt år endnu, siger Lis Ellemann.

Annonce

Derfor er det stadig et åbent spørgsmål, hvordan naturelskerne kan komme frem til det stisystem, som kommunen selv har været med til at gøre reklame for blandt andet i forbindelse med Naturens Dag. For et år siden var et af arrangementerne en guidet tur over Himmelpind og videre til det vildsomme naturområde langs bækken.

Ifølge Peter Wade fra Stifinderne er det først i forbindelse med stiarbejdet, det for alvor gik op for ham, hvilken naturperle der gemte sig i det kuperede område:

- Det ligger jo perfekt i forhold til Planetbyen - og det er der heldigvis mange der har fundet ud af, siger Peter Wade.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Beløb til sponsorater eksploderede på kort tid: Havneselskabs udgifter steg fra 300.000 kr. til tre mio. kr.

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Axeltorv-butikker ærgrer sig over stenørken: Nystartet netcafé overvejer at flytte

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia vandt på Amager og hænger på i toppen: Derfor lykkedes det efter tre nederlag på stribe

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Sydjylland

Vi gør status - få overblikket her: Sådan ramte covid-19 Syddanmark

Fredericia

Nu kan du let kæmpe for den lokale biodiversitet: Få en gratis pose med Fredericia-frø

Alarm 112 For abonnenter

Ordrerne blev 'helt abnorme': Sådan gik det til, da Sygehus Lillebælt opdagede million-bedrageri

KLUMME

Charlie stiller skarpt på vores mobil-mani: I telefonboksen var der kontant afregning - tre minutter, så var der ikke mere for den 25-øre

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Kendt cykelbutik flytter adresse: Får bedre plads og måske nye kollegaer

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Fredericia

Ina og Louise sælger genbrugt kvalitetstøj: De vil inspirere folk til at tænke bæredygtighed ind i hverdagen

Fredericia For abonnenter

Kommentarfeltet er ikke for sarte sjæle: Nanna kæmper for bedre omgangstone i gamer-verdenen

FC Fredericia

FC Fredericia fik rødt kort - og scorede sejrsmålet tre minutter senere

Annonce