Annonce
FC Fredericia

- En milepæl for FC Fredericia

Jonas Dal var meget tilfreds oven på den overbevisende sejr på 2-0 over Kolding IF. Arkivfoto:Yilmaz Polat
Jonas Dal satser på at få en del af præmien på to millioner kroner til putte i spillertruppen.
Annonce

Fredericia: FC Fredericias træner Jonas Dal havde en rolig aften på sidelinjen, da Kolding blev besejret med 2-0. Det drabelige opgør om tredjepladsen punkterede hans spillere allerede i første halvleg. Inden kampen havde træneren påpeget, at det dybest set handlede om, at spillerne inde på banen skulle være bedre til at omsætte chancerne i mål.

Og efter to afslutninger viste måltavlen 2-0 til FC Fredericia.

- Hvorfor har du ikke sagt det til spillerne noget før?

- Gid det var så let. Mål afgør fodboldkampe, og vi havde chancer til flere end de to mål. Fodboldspillere er også mennesker, der mentalt kan påvirkes. Vi vandt over Næstved, og det gav os et løft, og det samme gjorde det tidlige mål til 1-0. På samme måde har det haft en negativ effekt, da vi tabte nogle kampe i træk, sagde Jonas Dal.

- Jeg har væg til væg smilet på efter den her kamp. Vi spillede en fin kamp, og nu handler det om at gøre arbejdet færdigt. Vi må ikke tabe til to hold, der formentlig begge er rykket ned, når vi skal møde dem, sagde Jonas Dal om de to resterende kampe mod Roskilde og Nykøbing Falster Alliancen.

Roskilde er rykket ned, mens Nykøbing er tæt på.

Annonce

Det skal pengene bruges på

FC Fredericia kan omvendt glæde sig over tredjepladsen, og de to millioner kroner den udløser i præmie.

- Det er en milepæl for os at slutte på tredjepladsen. Hvis man kigger på budget og økonomiske muligheder, gør vi det bedre end mange hold. Kig bare på Fremad Amager, der kom ud med et underskud på 25 millioner kroner, sagde Jonas Dal.

Han satser på, at en del af præmiepengene bliver geninvesteret i spillertruppen.


Det er en milepæl for os at slutte på tredjepladsen. Hvis man kigger på budget og økonomiske muligheder, gør vi det bedre end mange hold

Jonas Dal


- Jeg har været forbi direktør Stig Pedersen. Pengene giver ro i maven i forhold til muligheden for at forlænge kontrakter. Vi skal også kigge på faciliteterne omkring førsteholdet. Det bliver små ting, der skal være med til at gøre os bedre, sagde Jonas Dal.

- Det bliver forhåbentlig også lettere at få det til at hænge sammen, hvis vi pludselig får mulighed for at tilknytte en spiller, som ser meget spændende ud, sagde FC Fredericia-træneren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Død person blev fundet i et grønt område ved Vognmagervej

Fredericia

Borgmester ser ikke corona forsvinde foreløbigt: - Vi skal være voldsomt disciplinerede

Fredericia For abonnenter

FHK er kommet tættere på toppen, men den er stadig langt væk

Annonce