Annonce
Kolding

Regeringen griber ind efter massiv coronasmitte: Alle skoler og daginstitutioner i postnummer 6000 lukkes hele næste uge

Alle kommunale og private skoler og daginstitutioner, der ligger i postnummeret 6000 Kolding, skal foreløbig holde lukket i hele næste uge. Det er regeringen, der efter dialog mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og Kolding Kommune, traf denne beslutning fredag. På billedet ses Munkevængets Skole, der i sidste uge blev ramt af et stort smitteudbrud. Arkivfoto: Søren Gylling
15 skoler og 28 daginstitutioner i Kolding er af regeringen blevet pålagt at holde lukket hele næste uge. Det skal være med til at bremse coronasmitten i byen, der i løbet af få dage er blevet hårdt ramt af flere store smitteudbrud.
Annonce

Kolding: Efter at man i Kolding Kommune gik og ventede på en udmelding fra Styrelsen fra Patientsikkerhed hele fredag formiddag og en del af eftermiddagen om, hvorvidt alle skoler og daginstitutioner i postnummer 6000 skal holdes lukket i hele næste uge, kom meldingen fra styrelsen endelig.

Og den lyder på, at alle kommunale og private skoler og daginstitutioner, der ligger i postnummer 6000, lukkes fra og med på mandag og foreløbig hele næste uge. De skoler og institutioner i kommunen, der ligger udenfor 6000 Kolding, kan fortsat holde åbent i næste uge.

Det oplyser Sundhedsministeriet, hvorfra meldingen lyder, at beslutningen om nedlukningen er truffet af regeringen.

Årsagen er det stærkt stigende corona-smittetal i Kolding, der især har ramt to skoler og flere daginstitutioner i Kolding, og som i løbet af få dage har bragt Kolding op på en førsteplads i Danmark over kommuner med flest coronasmittede i forhold til indbyggertal.

I de seneste syv dage er 234 borgere i Kolding blevet testet positiv for corona, og det giver et rekordhøjt incidenstal på 251,6 - det vil sige, at der er 251,6 smittede per 100.000 indbyggere.

Annonce

Mange børn er smittet

Omkring 30 procent af de nye smittede er børn mellem nul og ni år, viser tal fra Statens Serum Institut.

Ifølge en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet har Styrelsen for Patientsikkerhed vurderet, at der er risiko for yderligere smittespredning i forbindelse med, at skoleelever og en del børn i dagtilbud skulle vende tilbage fra vinterferie efter weekenden.

Kilde Statens Serum Institut. Foto: Ritzau grafik

I en pressemeddelelse siger sundhedsminister Magnus Heunicke:

- Situationen i Kolding er alvorlig, og den høje smitte skal hurtigst muligt ned igen. Da smitten især er koncentreret om en række skoler og daginstitutioner, er det derfor nødvendigt at sende de mindste elever hjem igen og at lukke daginstitutioner i byen. Kolding Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder tæt sammen og har sat gang i flere tiltag. Jeg vil gerne sende en klar opfordring til alle borgere i Kolding by om at lade sig teste, så usynlige smittekæder hurtigst muligt kan blive brudt.

Annonce

Information til forældre

Børne- og uddannelsesdirektør Michael Petterson oplyser, at ledelsen på Koldings skoler og daginstitutioner er blevet forberedt på nedlukningen, og at man forventer at sende informationsmateriale ud til alle berørte forældre fredag aften.

- Vi er jo glade for, at der kommer en melding nu, så vi kan informere forældrene, siger Michael Petterson.

Det er særligt på Munkevængets Skole og Brændkjærskolen, at der har været store og meget hurtigt voksende smitteudbrud. Også Vuggestuen Agtrupvej har været ramt så hårdt af corona, at den har været lukket ned i hele denne uge, efter at ni ud af 12 ansatte og ni ud af 30 børn er blevet smittet med corona.

Fælles for mange af de smittede i Kolding er, at de er smittet med den engelske coronamutant B117, der er mere smitsom end den normale corona.

Nødpasning

  • I forbindelse med nedlukningen af de 15 skoler og 28 daginstitutioner i næste uge vil der blive etableret nødpasning. Det er dog kun for børn, hvis forældre har et pasningsbehov som følge af deres arbejde, og sårbare børn med særlige behov.
  • Alle hjemsendte elever vil modtage fjernundervisningen.
  • Det var kun eleverne i 0.-4. klasse, der rent fysisk skulle have været i skole i næste uge, når vinterferien er slut. Eleverne i 5.-10. klasse landet over er fortsat hjemsendt til fjernundervisning.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

To kæledyrsbutikker bliver til én: Maxi Zoo overtager Petworlds placering

Fredericia

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Alarm 112

Frækt indbrud natten til mandag

Fredericia

Butiksejer er glad for igen at slå dørene op: - Ingen tvivl om, at vi brænder for at hjælpe kunderne

Annonce