Annonce
Erhverv

Endelig - Lumskebugten knapper op igen: Farvel til forhadt 30 minutters-regel

Torsdag kan Johnny Beck igen servere drikkevarer for stamkunderne på Lumskebugten. Arkivfoto: Mette Mørk
Lumskebugten fejrer sin genåbning og udfasningen af 30 minutters-reglen med rundstykker og levende musik. Orienten og Sømærket glæder sig også til torsdag.

Vejle: Det bliver fejret med morgenmad på Lumskebugten, når det torsdag igen bliver muligt at smutte ind på det lokale værtshus uden først at skulle bestille bord en halv time forinden.

- Vi åbner klokken 9 med rundstykker, og vi ser frem til at se vores stamkunder igen, lyder det fra indehaver Johnny Beck.

Som tidligere omtalt i Vejle Amts Folkeblad valgte både han og indehaverne af værtshusene Orienten og Sømærket at stå uden for genåbningen med kravet om 30 minutters forudbestilling af bord. Men alle tre brune værtshuse åbner altså igen torsdag.

Annonce

Lumskebugt-værten er som bekendt også socialdemokratisk byrådsmedlem, men har efter nattens genåbningsforhandlinger flere roser til de borgerlige partier end til sit eget parti.

- Vi havde hørt, at der var en ændring af 30 minutters-reglen på vej, men ikke en udfasning. Det var de borgerlige partier, der kæmpede for, at reglen helt kommer væk, og hurra og tak til dem for det. Det er lyksaligt og til at arbejde med. Nu mangler vi bare, at vi sidestilles med private fester, hvor man kan samle 200 mennesker i en lade og feste til klokken 05. Vi har fortsat sidste omgang klokken 22 og skal lukke klokken 23. Det vil gerne have ændret, så vi kan få vores forretning tilbage og betale vores regninger, siger Johnny Beck.


Det var de borgerlige partier, der kæmpede for, at reglen helt kommer væk, og hurra og tak til dem for det. Det er lyksaligt og til at arbejde med.

Johnny Beck, værtshusejer - og socialdemokratisk byrådsmedlem


Han tilføjer, at han markerer genåbningen med levende musik af Nicolai Damgaard fra Hedensted torsdag og fredag.

Flag og levende musik

Genåbningen markeres også på Sømærket fra klokken 9 torsdag og klokken 12 på Orienten.

- Det bliver dejligt at komme i gang igen, lyder det fra Dorthe Hansen, indehaver af Orienten på Koldingvej, der fejrer genåbningen med flag.

På Sømærket i Havnegade ser indehaver Margit Østergaard Nielsen også frem til genåbningen, som fejres med udvidet åbningstid og levende musik torsdag og fredag.

- Vi plejer at åbne klokken 10, men vi rykker det en time frem de to dage. Så har vi også nogle penge tilbage fra den aktivitetspulje, man kunne søge fra før sidste nedlukning, og dem bruger vi på at have levende musik de næste tre torsdage. På torsdag er det Martin Dale og de følgende uger har vi hyret Sonny Møller og Henrik Bolding, fortæller Margit Østergaard Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Målscorer sender stikpille til FC Fredericia-direktør: Jeg er åbenbart ikke en del af basen

Fredericia For abonnenter

Fagforening havde 11 sager på Ulleruphus: Leder stoppede efter henvendelse

Fredericia

Plejehjems-ansatte træder frem: Vi kan ikke genkende historien om dårligt arbejdsmiljø

Annonce