Annonce
Middelfart

Endnu en ny - og dyrere - affaldsordning med ni kategorier er på vej: Det vil den betyde for dig

Fra 2022 skal borgerne i alle danske kommuner sortere husstandsaffald i ni fraktioner. Nu har miljø- og energiudvalget i Middelfart Kommune peget på den model, man vil implementere på Nordvestfyn. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Miljø- og energiudvalget har godkendt en ny model for indsamling af borgernes affald. Noget vil være nyt, andet velkendt. Men prisen får et nøk op.

Nordvestfyn: Der er ændringer på vej for afhentning af affald i Middelfart Kommune.

Sidste år vedtog Folketinget en affaldsbekendtgørelse, der forpligter de danske kommuner til at afhente affald i ni forskellige fraktioner. Nu har et enigt miljø- og energiudvalg udpeget den model, som Middelfart Kommune vil gå med. Sagen skal herefter behandles i økonomiudvalget og i byrådet.

Modellen, som politikerne har valgt at gå med, og som vi giver dig et overblik over herunder, fortsætter en del af den affaldsordning, som kommunen implementerede i oktober 2020. Det har været en prioritet, fortæller formand for miljø- og energiudvalget Morten Weiss-Pedersen (K).

Annonce

- Vi har med den her løsning fundet den mest givende og gelinde løsning. Det smarte er, at folk ikke skal ud og have endnu flere kvadratmeter fyldt op med spande, siger han.

1 To spande består

I modellen, som udvalget har godkendt, vil hver husstand stadig have tre beholdere til affald. To af de beholdere, du i forvejen har stående, vil fortsætte med at være der, når den nye sorteringsmodel træder i kraft i 2022.

Beholderen til rest- og madaffald samt beholderen til glas og metal blev implementeret som en del af affaldsordningen fra oktober 2020, og dem bliver der ikke pillet ved.

2 Papirspand deles op

Det er i den tredje beholder, at der sker ændringer. Den er i dag beregnet til papir, men bliver med den nye model større - 370 liter - og den bliver delt i to rum.

Det ene rum er til pap og papir, mens det andet rum er til plastik, mademballage samt drikkekartoner fra for eksempel mælk og saftevand. Disse drikkekartoner er kommunen egentlig ikke forpligtet til at sortere, men vælger altså at gøre det alligevel, fortæller Morten Weiss-Pedersen.

- Det er typisk en fraktion (type af affald, red.), som indtil nu er røget i restaffald og blevet brændt af, siger udvalgsformanden.

Forvaltningen forventer, at der skal købes 14.600 nye beholdere, da de nuværende ikke er delt i to rum. Dertil skal der købes i omegnen af 45 nye kuber (eksempelvis de nedgravede beholdere i de områder, hvor der er fællesindsamling, red.).

3 Farligt affald og tekstil

Som noget nyt vil der blive indsamlet farligt affald og tekstil.

Husstandene vil få udleveret en rød kasse til farligt affald. Disse kasser vil blive afhentet sammen med beholderen til pap, papir, emballage og kartoner. Farligt affald ved sommerhuse vil dog ikke blive afhentet.

Tekstiler, der ikke afleveres i genbrugsforretninger eller containere, men skal smides ud, skal samles i plastikposer og lægges i eller på beholderen til papir m.m.

4 Prisen stiger

Den nye model for sortering af affald i 10 fraktioner koster penge, og det er forbrugerne, der skal betale.

Forvaltningen regner med en årlig taktsstigning på mellem 370 og 400 kroner per husstand fra 2022. Løsningen koster 21 millioner kroner i anlægsinvesteringer. Det, der særligt koster penge, er indkøb af de nye beholdere og indkøb af to nye renovationsbiler samt ombygning af flere eksisterende.

Til gengæld er løsningen billigere i drift end de to andre forslag, som forvaltningen har fremlagt for udvalget. Og økonomien var også en af de store argumenter for netop denne model, siger Morten Weiss-Pedersen.

- Vi vælger modellen af to årsager. Ét, det er den rareste og mest praktiske for borgerne, og to, driften er meget billigere end de to andre. Den er dyrere at etablere, til gengæld er den meget billigere driftsmæssigt, så det udligner sig meget hurtigt, siger udvalgsformanden.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Karsten istandsatte tidligere kirke med hjælp fra kendt arkitekt - nu skal den sælges

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Er dette løsningen? Kaos-kryds skal måske udstyres med hjemmelavede skilte

Fredericia For abonnenter

Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil hjælpe de ansatte: - Familieafdelingen skriger på flere flere folk

Alarm 112

Pjedsted indhyllet i røg under halmbrand: Ejer bliver nu sigtet

Fredericia

Efter kritik af udledning af grundvand fra Kanalbyen: Miljørapport viser ingen overskridelser

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Middelfart

Brugsforening rykker over bæltet og overtager Skærbæk

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Genåbning af Nørreport trækker ud: Men nu lysner det for bilisterne

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Fredericia

Efter to års pause: Studenter var tilbage på  Landsoldatpladsen

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Lille parti med stort valgprogram: Men personsager vil også fylde i efteråret

Annonce