Annonce
Kolding

Energiselskab vil inspirere andre: Køber 1000 gavekort hos lokale virksomheder

- Trekantområdet har et varieret og ressourcestærkt erhvervsliv, med både små og store aktører. Det er enormt værdifuldt. Vi ved, vi skal igennem en hård tid nu, og derfor gælder det om at løfte sammen og komme så godt som overhovedet muligt ud på den anden side i fællesskab,siger EWII Koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, i en pressemeddelselse. Pressefoto: Lasse Hyldager Fotografi
Der kommer en tid efter krisen, og der skal vi støtte det lokale erhvervsliv med at bruge penge. Det mener man hos energiselskabet EWII, der er gået forrest og har købt 1000 gavekort, som foræres bort.
Annonce

Kolding: EWII Koncernen har i dag besluttet at omdirigere hovedparten af koncernens støttepuljer til støtte til Trekantområdets lokale erhvervsdrivende.

Det sker for at hjælpe mindre virksomheder igennem den nuværende, usikre situation med corona-virus og nedlukning af store dele af det danske samfund.

Konkret bliver støtten givet ved, at energikoncernen køber 1000 gavekort på hver 500 kroner fra små erhvervsdrivende, der er ramt økonomisk af corona-situationen.

Gavekortene bliver derefter udloddet løbende i konkurrencer og kampagner, hvor alle er velkomne til at deltage.

- Det er en ekstra-ordinær situation, og vi er fantastisk inspirererede af at se så mange omkring os hjælpe hinanden igennem en svær tid. Vi kan bidrage på denne måde ved at købe gavekortene nu, så de små erhvervsdrivende får lidt indtjening her og nu, lyder det i en pressemeddelelse fra EWII Koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.

Lokal støtte

Det er allerede nu muligt at deltage i konkurrence om et gavekort på www.facebook.com/EWIIKoncern.

Samtidig opfordrer EWII Koncernen kunderne til at købe et gavekort til en lokalvirksomhed, der, hvor kunden bor.

De første 1000 privatkunder, der køber et gavekort, vil EWII til gengæld give seks måneders gratis strøm (omkostninger til netskabet skal kunden dog selv betale.) Købet af gavekortet skal dokumenteres overfor selskabets kundeservice.

Annonce

Der er en risiko

Gavekortene køber koncernen hos små erhvervsdrivende i hele Trekantområdet – eksempelvis frisører, klinikker, cafeer, selvstændige, mindre firmaer.

Og her er direktøren klar over, at de økonomiske konsekvenser af nedlukningen på grund af corona-virussen, kan nå at vise sig, før koncernen når at afhænde alle de mange gavekort.

- Vi arbejder på højtryk for at få logistikken på plads, men vi er opmærksomme på, at der kan være en risiko for, at vi køber gavekort hos en virksomhed, der i mellemtiden lukker. Her må vi være ærlige og sige, at så er de penge tabt. Det er en risiko, vi løber, siger direktøren i pressemeddelelsen.

Annonce

Det skal inspirere

Overfor JydskeVestkysten bekræfter Lars Bonderup Bjørn, at gavekort-aktionen også meget gerne skal inspirere alle os andre til at bruge penge lokalt, når den værste krise er overstået.

- Lige nu skal vi passe på de gamle og de svage, så de ikke bliver smittede. Men der kommer et tidspunkt på den anden side af krisen, at vi skal til at hjælpe andre, som også er kommet alvorligt i klemme, og det gælder ikke mindst de små erhvervdrivende i vores lokalområde. Så vores aktion skal meget gerne inspirere til, at vi alle sammen bruger penge lokalt, når krisen er ovre, siger direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byggerod i Føtex City: Varehus udvider og bliver testbutik for nyt koncept

Fredericia For abonnenter

Derfor ønsker Teater Malstrøm flytte: Mangler bredere rammer til smallere teater

Annonce