Annonce
Danmark

Energitjek, privat skov og lavere afgift på elbiler: Det mener politikerne om families forslag

Familien Haurand har tre forslag til politikerne, som de mener, vil hjælpe de danske familier med selv at nedsætte deres CO2-udledning. Avisen Danmark har bedt landets tre største partier - Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti - om at tage stilling til dem.

Brødtekst

Annonce

Erling Bonnesen, Venstre:

- Som politikere på Christiansborg skal vi sætte de overordnede rammer og lave de tiltag, vi kan fra politisk hold. Derfor har vi udbygget havvindmølleparker og udfaser kul og sort energi, så vi får den grønne og rene energi frem. Men borgerne har også et personligt ansvar i forbindelse med overvejelserne om, hvad de køber ind, og hvordan de tilrettelægger deres hverdag.

- Afgiftsproblematikken på elbiler tager vi alvorligt og søger at gøre noget ved. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på, hvordan vi kan ændre det og samtidig få milliarderne ind på en anden måde. Men jeg afviser at hæve afgifterne på benzin og diesel. Vi har i forvejen høje afgifter på brændstof, og vi ønsker ikke at sætte dem, der kører langt på arbejde, i en dårligere situation.

- Vi er helt enige i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for, at borgerne bliver oplyst så godt som muligt. At få foretaget energitjek er en af de ting. Der skal også afsættes flere penge til energieffektiviseringer.

- Vi har lige sat flere penge af til en støttepulje for skovrejsning. Men alt, vi kan gøre for at understøtte, at vi får rejst mere skov, vil vi tage til os. Jeg vil tage forslaget om tilskud til private, der vil rejse skov på mindre arealer, med i overvejelserne, når vi på et senere tidspunkt afsætter flere penge til puljen.

Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti:

- Jeg mener grundlæggende ikke, at den enkelte husstand har ansvar for at nedbringe CO2-udslippet. Det er et politisk spørgsmål, fordi der skal tages samfundsbeslutninger for at fjerne de store klumper CO2-udledning.

- Teknologien er ikke god nok endnu, og priserne er ikke lave nok til, at elbiler og brintbiler kan få et gennembrud. Indtil da skal vi lade være med at bruge rigtig mange penge et forkert sted, fordi vi prøver at fremme en teknik, der ikke er klar. Jeg vil hellere bruge penge på forskning i energiteknologi, så vi kan opnå de teknologiske landvindinger, der skal til.

- Det er altid fornuftigt at få lavet et energitjek og se på, hvordan man kan spare på energien. Det vil også give en bedre samfundsøkonomi, hvis danskerne kan bruge pengene på noget andet end et for højt energiforbug. Grundlæggende mener jeg, den enkelte husejer selv må betale for et energitjek, men det kan godt være, vi kan sætte midler af til det som led i forbedrede vilkår for energieffektivitet.

- Grundlæggende er jeg imod alle de her tilskud til forskellige initiativer som skovrejsning, som folk egentlig burde betale selv. Hvis der skal ske noget i større skala med klimaet, skal indsatserne også være i større skala, før de rykker noget.

Dan Jørgensen, Socialdemokratiet:

- Hvis vi skal have en fundamental grøn omstilling af landet, så kræver det omstilling på alle niveauer. Store kollektive løsninger på det politiske niveau og så det, den enkelte kan gøre. Det skal vi ikke diktere fra Christiansborg, men vi kan lave rammerne og træffe beslutninger, der gør det nemmere for borgerne at være med.

- Det skal være mere økonomisk rentabelt at køre elbil, og vi laver en del konkrete forslag til, hvordan det kan gøres. Vi vil omlægge hele afgiftsystemet, men det skal gøres på en omkostningsneutral måde. Vi synes også, det skal være billigere og nemmere at få opsat ladestandere, og vi vil give kontante tilskud til kommuner, så de nemmere ved at få udskiftet deres vognparker med miljøvenlige køretøjer.

- Alle måder at lave rådgivning og vejledning er godt, fordi der i langt de fleste hjem er mange ting, man kan gøre, som ikke kræver de store investeringer. Vi vil gøre, hvad vi kan for at være med til at sikre, at der er råd og vejledning at få. Men vi vil ikke lave det til et krav, at danskerne skal få lavet energitjek.

- Foreløbig har vi foreslået en skovfond, der vil være statsligt drevet, som private, der gerne vil give penge til skov, kan betale ind til. Nogle danskere er nødt til at flyve meget via deres arbejde eksempelvis, og så kan de kompensere for det ved at plante træer, som samler lige så meget CO2 op, som du udleder. Men vi vil også gerne være med til at gøre det så rentabelt og nemt som muligt at plante skov.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

De unge løvers hule findes i Fredericia Idrætscenter: Nyt middel mod måger blev kåret som årets vinderforslag på Innocamp

Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Fredericia

Liv deler pakkekalendere ud til trængte børn: - Det er en hjertesag for mig

Annonce