Annonce
Fredericia

Enhedslisten er imod: Byråd vil kunne give royalt skulderklap

Ridderkorset skal også kunne smykke byrådsmedlemmer fra Fredericia, hvis de har haft en stol i byrådssalen i mere end 16 år. Arkivfoto: Pressebillede
Flertallet i byrådet ønsker at gøre brug af muligheden for at indstille byrådsmedlemmer til at modtage Dannebrogsordens Ridderkors efter 16 års tro tjeneste. Enhedslisten sagde nej - anciennitet bør ikke afgøre fortjeneste.
Annonce

Fredericia: Kolding gør det, Middelfart gør det, og nu vil Fredericia Byråd også benytte muligheden for at indstille medlemmer til at modtage Dannebrogsordenens Ridderkors til medlemmer, der har siddet i mere end fem perioder.

- Vi har ikke udnyttet det indtil nu, men nu vil vi gerne. Det er selvfølgelig frivilligt, om man som byrådsmedlem vil modtage ordnen, sagde borgmester Jacob Bjerregaard.

Formuleringen i indstillingen var imidlertid faldet Enhedslistens Cecilie Roed Schultz for brystet.

- Som det fremgår af forslaget, så skal forvaltningen automatisk indstille medlemmer til ordnen efter 16 år. Det, synes jeg, ikke er rimeligt. Det kan ikke være meningen, at man per automatik skal belønnes for at have siddet på en taburet i 16 år, sagde Cecilie Roed Schultz.

Ridderkors for tro tjeneste

Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.

Fredericia Kommune har ikke en tradition for at indstille byrådspolitikere eller ansatte til modtagelse af Ridderkorset.

Det gør til gengæld både Kolding og Middelfart.

Middelfart har indstillet to byrådsmedlemmer og Kolding har haft indstillet fem byrådsmedlemmer.

Vejle Kommune indstiller ikke til Ridderkorset.

Dannebrogordenen uddeles af regenten efter indstilling fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (for så vidt angår byrådspolitikere og ansatte i kommuner).

Tildeling kan i dag ske, når et byrådsmedlem er i gang med sin femte valgperiode eller på anden vis har oversteget 16 års tjeneste for den kommunale del af folkestyret.

Tildeling sker sædvanligvis efter indstilling fra kommunerne, men et parti kan også indstille et af sine byrådsmedlemmer.

Byrådet besluttede, at indstillingen skal komme fra byrådet.

Annonce

Byråd skal indstill

Dansk Folkeparti var omvendt glad for, at byrådet nu tager ordningen op.

- Vi synes, at det er rimeligt, at man honorerer et medlem, der har siddet i mere end 16 år især i en tid, hvor færre og færre ønsker at gå ind i politik og påtage sig det ansvar. Indtil nu har partierne kunnet indstille, men jeg synes, at det klæder byrådet, at vi løfter det et niveau op, så det er byrådet, der indstiller, sagde Susanne Eilersen (DF).

Karsten Byrgesen påpegede, at tidsfaktoren kun var et af kriterierne.

- Jeg synes, at det er godt, at vi får en mulighed for at hædre og ære nogle, der har gjort sig fortjent til det med en særlig indsats, sagde han.

I det siddende byråd er det kun Bente Ankersen (S), der kan opfylde kravet til Ridderkorset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Bøvl med rundspørge om kommunal rengøring: Uklar kommunikation dumper Fredericia i stort tjek

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Fredericia

Frivillige søger videre efter Jørgen: Helikopter sættes ind i eftersøgning

Fredericia

Se video fra Østerstrand: Borgmester fortæller om den lokale corona-situation

Annonce