Annonce
Fredericia

Enhedslisten er lodret uenig med DF og K om Korskærparken

Korskærparken. Arkivfoto: Dorte Brandsen
Annonce

Læserbrev: I forbindelse med den seneste debat om Korskærparken har der været meget snak om graffiti, videoovervågning og Korskærparkens omkringliggende tunneller. Det synes meget vigtigt for både Dansk Folkepartis Inger Nielsen og De Konservatives Søren Grøn Stampe at få fortalt, at Korskærparken er et utrygt område at bo i. Derfor skal der både fjernes graffiti og sættes flere kameraer op, hvis det stod til dem.

Inger Nielsen bruger endda politiets tilstedeværelse som argument for, at der skulle være utrygt, hvilket er ulogisk, da det netop er aftalt med politiet, at de skal være meget til stede i området præventivt. Der patruljeres med andre ord også, selvom der ikke skulle være nogen grund til det.


I Fredericia har vi arbejdet meget med at gøre jobcenteret bedre i mødet med borgerne

Andreas Tobiassen


Det bliver dog ekstra kuriøst, når Inger Nielsen skælder ud på det faktum, at der findes fremskudte medarbejdere fra jobcenteret ude i Medborgerhuset i Korskærparken. Ifølge Inger er det diskriminerende imod folk, der ikke bor i Korskærparken, og hun tror desuden heller ikke, det har en effekt. Her er vi lodret uenige med Inger Nielsen og Dansk Folkeparti.

I bund og grund så vi jobcentre i Danmark ændret grundlæggende, men når det ikke er muligt, skal jobcenteret arbejde klogt og effektivt. I Fredericia har vi arbejdet meget med at gøre jobcenteret bedre i mødet med borgerne, og hvis det bl.a. hjælper at flytte nogle medarbejdere ud i lokalområder, så skal vi da gøre det.

Vi er fuldstændigt overbeviste om, at turen ”ned på jobcenteret” bliver langt mindre farlig for borgerne, hvis de kan føle sig på hjemmebane, og samtidig tror vi også, at medarbejderne fra jobcenteret er tilfredse med betingelserne. Hvis en evaluering af indsatsen afspejler det, vi tror, så synes vi, at det skal bredes ud til flere områder i Fredericia end kun Korskærparken. Det er allerede indskrevet i Helhedsplansudvalgets kommissorium, at der kan arbejdes i andre områder end Korskær- og Sønderparken, og det vil vi opfordre til at der gøres her.

Det er besynderligt, at Dansk Folkeparti med Venstre går ud og ønsker flere midler til jobcenteret, men omvendt vil trække medarbejdere tilbage fra en fremskudt indsats. Vi er enige i behovet for flere penge, men stærkt uenige i Inger Nielsen ensidige negativitet imod Korskærparken og de fremskudte medarbejdere. Her kunne det i øvrigt være interessant at høre fra Venstre og Peder Tind om de er enige med deres allierede i denne sag. Ønsker V også den fremskudte indsats lukket ned?

Det skal i hvert fald være klart og tydeligt, at Enhedslisten ønsker det modsatte. Vi ønsker den fremskudte indsats udbedret til andre områder i kommunen, da vi tror det gør en konkret forskel for folk at møde dem på deres egen hjemmebane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Debat

Debat: Kan vi overleve arbejdslivet?

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce