Annonce
Danmark

Enhedslisten: Finansloven leverer ikke minimumsnormeringer

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Pengene rækker ikke til at indføre minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, mener Pernille Skipper.

Der skal indføres fuldt indfasede minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver i 2025.

Det er S-regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om i forbindelse med aftalen om finansloven for 2020.

Den blev præsenteret mandag aften.

Men Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er ikke helt tilfreds, når det kommer til aftalen om minimumsnormeringer, som var et stort politisk emne i valgkampen.

- Det er målet, at vi skal nå minimumsnormeringer i 2025. Men det er også velkendt, at det kan man tælle på mange forskellige måder.

- Jeg mener ikke, at vi kan levere det, som vi opfatter som minimumsnormeringer med den ramme, der er afsat, sagde Skipper mandag aften, da aftalen blev præsenteret.

I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.

Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver. Den konkrete model skal forhandles på plads i fagministeriet til næste år ifølge aftalen.

- Vi kan levere et rigtig godt løft, tilføjede Skipper dog.

- Der kommer mange flere voksne i institutionerne allerede næste år. Det er vi meget enige om, at det er et godt og vigtigt resultat at vise de mange forældre og ansatte - og ikke mindst børnene - der har kæmpet for at få forbedringer.

- Men jeg mener også, at der skal mere til, hvis vi skal kunne sikre, at når man åbner døren ind til en stue i hvilken som helst børnehave i Danmark og der er 12 børn, så er der også to voksne, sagde Skipper og tilføjede, at der er brug for at øge rammen yderligere.

Mere optimistisk lød det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr mandag aften.

- Jeg er glad. I dag skriver vi faktisk danmarkshistorie. Vi sikrer børnene rettigheder, nemlig ved at lave minimumsnormeringer, sagde Olsen Dyhr.

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener i lighed med Olsen Dyhr, at der indføres minimumsnormeringer med aftalen.

- Ja, det mener jeg, at vi gør, når den er fuldt indfaset i 2025, sagde han mandag aften.

Han svarer ikke på, om det konkret betyder, at de i alle institutioner i Danmark får glæde af minimumsnormeringer. Eller om det eksempelvis blot er et gennemsnit i kommunen.

- Jeg kan sige, at der er sat penge af til, at man i de danske kommuner kan lave minimumsnormeringer i daginstitutionerne, sagde Wammen.

Venstres børneordfører, Ellen Trane Nørby, mener ikke, aftalen sikrer minimumsnormeringer. Pengene rækker kun til en ny pædagog i hver tredje daginstitution, mener hun.

- De penge, der er afsat i dag, er jo på ingen måde noget, børnene på rød stue får glæde af i morgen, som aftalepartierne ellers forsøger at give indtrykket af.

- I 2025 er de børn, der går i institution i dag, for længst startet i skole, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Se finanslovsaftalen på Finansministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce