Annonce
Fredericia

Enhedslisten stiller krav: Budget på vej i sidste fase

Sidste år var alle partier med i budgetforliget, som blev præsenteret på Stævnhøj. Om Enhedslistens Cecilie Roed Schultz i år er med i den aftale, som borgmester Jacob Bjerregaard (S) præsenterer, er endnu usikkert. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Byrådets partier har alle reserveret fredag eftermiddag til budgetforhandlinger. Enhedslisten har på forhånd en række krav der skal opfyldes for at gå med i forlig.

Fredericia: Forhandlingerne om Fredericia Kommunes budget for de kommende år er på vej ind i afgørende fase. Fredag eftermiddag er partierne samlet på Meldahls Rådhus, hvor forhandlingerne kommer til at foregå.

Borgmester Jacob Bjerregaard (S) har efter forhandlinger med partierne et for et gjort et budgetforslag klar, som partierne skal forhandle ud fra.

På forhånd så har både Venstre, DF og Enhedslisten gjort klart, at der er dele af det famøse mulighedskatalog, som de under ingen omstændigheder kan være med til.

I alle sine embedsår er det lykkedes Jacob Bjerregaard at samle alle partier i et bredt forlig om budgettet, og det har også været hans udgangspunkt i år. Processen har imidlertid været anderledes end tidligere, da ikke han, men embedsværket er kommet med et forslag til, hvordan millioner kan flyttes, så der er råd til velfærd.

Annonce
Det er stadig meget usikkert, om vi går med i budgetforlig.

Cecilie Roed Schultz - Enhedslisten

Enhedslisten usikker

Under forhandlingerne har Venstre, Enhedslisten og DF blandt andet været enige om, at veterankoordinatoren skal fortsætte og at besparelserne på Proaktiv skal tages af bordet.

Enhedslisten har skærpet tonen og vil stå uden for budgetforliget, hvis en række spareforslag ikke fjernes. Det gælder bl.a. besparelser på Ungdommens Hus, ukonkrete millionbesparelser på børn og unge, besparelser på STU og ungdomsvejledning.

- Det står vi fast på, og så har vi en række forhold, som også bekymrer os i sparekataloget, og som vi også vil tage stærk afstand fra.

- Tror du, at Enhedslisten ender med at gå med til budgetforlig?

- Det er stadig meget usikkert, siger partiets byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz.

SF-kritik over proces

Partierne har skullet tage stilling til eventuelle besparelser udfra embedsværkets basisbudget og "mulighedskatalog". Processen er blevet kritiseret af både politikere og medarbejdere. Også af partier udenfor byrådet. SF har således i partiets høringssvar til budgettet skrevet:

Det virker som om borgmesteren ikke påtager sig det politiske ansvar for at fremlægge budgetforslaget – med de besparelser og reduktioner der lægges op til i ”Mulighedskataloget” fra forvaltningen. I stedet for dette positivt ladede navn burde det benævnes ”Sparemulighedskatalog!” Man kalder det konsekvent for omprioriteringer og at gentænke serviceområder mv, men reelt vil der blive nedskæringer, afskedigelser og serviceforringelser på mange områder, hvis byrådet tiltræder oplægget, lyder kritikken.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce