Annonce
Fredericia

Enigt byråd skriver til minister: Udledning fra Kanalbyen skal presse Miljøstyrelsen til handling

Tænketanken Geohav med Mikkel Martin i spidsen har påpeget, at der mangler baggrundsdata for tilstanden i Lillebælt, og det fører nu til en henvendelse fra byrådet til miljøminister Lea Wermelin. Foto: Søren Gylling
Siden august har Kanalbyen haft tilladelse til med mellemrum at pumpe grundvand ud i Lillebælt for at kunne lave anlægsarbejder. Tænketank politianmeldte kommunen for at give tilladelse, men nu rettes skytset i fællesskab mod Miljøstyrelsen, som ikke har foretaget de nødvendige målinger.

Fredericia: Der var stor ros i byrådssalen til den lokale miljø-tænketank Geohav for at have sat luppen ned over manglende målinger af miljøet i Lillebælt. Indsatsen resulterer nu i en henvendelse fra Fredericia Kommune til miljøministeren om at sætte Miljøstyrelsen i gang med at lave baggrundsmålinger i indre farvande.

Geohav protesterede i august mod at Fredericia Kommune gav tilladelse til udledning af grundvand fra Kanalbyen. Det førte endda til en politianmeldelse af kommunen. Geohav påpegede, at man sagde ja til en udledning af blandt andet arsen uden at vide, hvor stort indhold af arsen der reelt er i Lillebælt. Der mangler ganske enkelt datasæt for baggrundsværdierne.

- Det er et problem i hele landet, så derfor er godt, at Geohav har taget sagen op. De har gjort en kæmpe indsats og været en god sparringspartner for mig, roste Cecilie Roed Schultz (EL), som på byrådsmødet mandag aften opfordrede byrådet til at lade miljø- og teknikudvalget udarbejde henvendelsen, så den bliver så præcis og skarp som mulig.

Annonce


Det er et problem i hele landet, så derfor er godt, at Geohav har taget sagen op. De har gjort en kæmpe indsats og været en god sparringspartner for mig.

Cecilie Roed Schultz -Enhedslisten


Hun håber, at henvendelsen får effekt.

- Miljøstyrelsen har indtil nu ikke taget ønsket om at lave baggrundsmålinger alvorligt, så nu må vi have ministeren på banen, sagde hun i sin indstilling.

Flot arbejde

Formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S) var også klar med ros til Geohav, selv om tænketanken stod bag politianmeldelser af forvaltningen.

- Vores forvaltning har ikke gjort noget galt, men det er godt arbejde, Geohav har gjort. Forvaltningen har givet tilladelser efter de gældende retningslinjer, og her har Geohav meget dygtigt påpeget, at der mangler værdier for, hvordan miljøtilstanden er i Lillebælt. Der mangler simpelthen datasæt, som vi nu vil have miljøministeren handle på, siger Christian Bro.

De manglende data er et problem, som forvaltninger i mange af landets kommuner står overfor, så vores henvendelse vil blive fuldt med spænding fra hele landet, vurderer Christian Bro.

Forureningstilstanden er på den gamle Kemira-grund i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Annonce

Bedre rensning

I forhold til udpumpningen af grundvand fra Kanalbyen kunne både Christian Bro og Cecilie Roed Schultz konstatere, at det har været en fordel for miljøet, at udledningen skete via pumpestationen på kajen og ikke blev ledt til rensningsanlægget.

- Forvaltningen har krævet særlig rensning for arsen, inden grundvandet blev pumpet ud. Hvis grundvandet i stedet var pumpet via det fælles spildevandssystem til rensningsanlægget på Røde Banke, ville miljøbelastningen med arsen have været højere, konstaterede de begge.

Brevet til Miljøministeren skal forfattes snarest i det nye år. Udledning af grundvand kommer til at ske i mange havnebyer, hvor man som i Fredericia omdanner forurenet industrijord til boligområder.

- Vi har et Lillebælt, der lider og som vi gør en stor indsats for at forbedre tilstanden i. Derfor skal vi også sikre os, at der fra Miljøstyrelsens side gøres alt for at fremskaffe data om den reelle tilstand. Det kan måske også hjælpe til at finde årsagen til, at Lillebælt har det svært, sagde Cecilie Roed Schultz.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Hjemme i Pjedsted overgik debutant alle andre - også borgmesteren: Ny Venstre-profil er født ind i politik

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Alarm 112

Igen ballade ved natklub: Kvinde rev politibetjent i håret, og det får konsekvenser

Erhverv For abonnenter

Iværksætter håber på gennembrud i energieventyr efter 15 år: - En deadline er for mig det samme som at give op

Stort smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Fredericia

Gys på volden giver gysser til lokal velgørenhed

Annonce