Annonce
Fredericia

Enkelte er fortsat uden internet efter kortslutning: De sidste fejl ventes rettet inden middag

Det chok, kortslutningen fra en transformorstation på Fyn i et millisekund skabte på det overordnede elnet, gav problemer i både Middelfart, Fredericia, Vejle, Kolding, Vejen og opland. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Både fiberbredbånd, el, vand og varme var påvirket af kortslutningen på en transformerstation på Fyn. Ifølge Ewii er de sidste udfordringer løst i løbet af torsdagen.

Trekantområdet/Fyn: Enkelte kunder i Trekantområdet og på Fyn er fortsat være uden internet, men inden for få timer forventes det, at alt fungerer som tilsigtet.

Sådan lyder meldingen fra forsyningsselskabet Ewii torsdag formiddag.

Onsdag betød en kortslutning i en transformerstation på Vestfyn, at varmepumper, vandforsyning, internet, tv og telefon gik ned eller var ustabilt i et større område ved Middelfart, Fredericia, Vejle, Kolding, Vejen samt opland.

Annonce

- Med hensyn til el, vand og varme kører vi igen med normal drift. Det har vi gjort siden i går eftermiddag (onsdag, red.) klokken 15, siger Carsten Pedersen, der er driftsovervågningschef hos Ewii, til Fredericia Dagblad.


Jeg sidder og kigger på vores køskærm, og vi er lige nu gået fra ret mange kunder i kø til næsten ingen kø, så det tyder på, at det er begyndt at blive tygget i gennem, så jeg er forholdsvis positiv med hensyn til, at det er de sidste, der lige manglede fra i går.

Allan Birkelev, kundeservicechef for fiberbredbånd hos Ewii


Han har ikke et præcist overblik over, hvor mange kunder der har været ramt.

- Der er 140.000 kunder i Trekantområdet. De har været påvirket i større eller mindre grad, men da vi ikke har varmeforsyning alle steder, er det ikke til at sige.

Internet til alle torsdag

Kortslutningen ramte en række af Ewiis fiberbredbåndskunder, men også på den front er Ewii efterhånden tilbage til normal drift.

- Det har ramt noget udstyr, der styrer tildeling af IP-adresser til enkelte kunder. Det er den problemstilling, der bliver løbet på lige pt, siger Allan Birkelev, der er kundeservicechef for fiberbredbånd hos Ewii.

- Jeg sidder og kigger på vores køskærm, og vi er lige nu gået fra ret mange kunder i kø til næsten ingen kø, så det tyder på, at det er begyndt at blive tygget i gennem, så jeg er forholdsvis positiv med hensyn til, at det er de sidste, der lige manglede fra i går.

I Middelfart var en af stationerne ramt af strømsvigtet, så strømtildelingen til en hel station var lagt ned. Den udfordring blev løst onsdag. Generelt forventer Allan Birkelev, at alle de sidste udfordringer løses inden middagstid.

- Der kan være nogle enkelte kunder, hvor fiberboksen er gået i stykker på grund af strømsvigtet i går. Dem skal vi have skiftet efterfølgende, men vi har endnu ikke helt overblik over, hvor mange det drejer sig om, siger Allan Birkelev.

Kortslutningen, der fandt sted onsdag klokken 10.41, betød, at 5000 husstande på Vestfyn var uden strøm til klokken 10.55.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede langt under niveau i Køge

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Andet nederlag i træk i 1. division: FC Fredericia brændte for meget og faldt med et brag i Køge

Fredericia For abonnenter

Ventelisten vokser: Borgerlige vil have private til at bygge plejehjem

Erhverv

Stor energikoncern satser på ladestandere til elbiler: Opkøber en tredjedel af nystartet virksomhed

Fredericia

Pizzeria sat til salg: Helbredsproblemer tvinger Ugur til afsked efter 21 år bag disken

Kolding

Lyt: Videoovervågning af hjemmeplejen - Er der en lummerfætter i Kolding?

Fredericia For abonnenter

Analyse: Kommer 8. budget i træk i hus med alle stemmer? Man fristes til at sige næppe, for meget er på spil

FC Fredericia

Derfor startede FC Fredericias topscorer på bænken med HB Køge

Fredericia

Læser I med, mænd? Mikkel er på vej med en gågadebutik for jer

Fredericia For abonnenter

Charlotte valgte corona-job med hjertet: Hun har stukket i hundredvis af overarme

FC Fredericia

Se videoanalysen: FC Fredericia er stort set sikker på top-6: Så få point skal der til, før sæsonens mål er opnået

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Fredericia HK

Skamfuldt og respektløst: Derfor drømmer FHK-streg ikke allerede om Gudmundur Gudmundsson

Annonce