Annonce
Fredericia

Enlige 70-årige bliver ringet op af kommunen: Sidder du der alene?

Hvad enten man selv har valgt én kuvert i livet, eller er alene og ked af det, skal man som 70-årig nu tilbydes et forebyggende af kommunen. For at afhjælpe ensomhed. Det er naturligvis frivilligt. Tilbuddet lander i ens eboks, og så ringer kommunen op. Modelfoto: Preben Madsen, Scanpix

Fredericia: En justering af serviceloven betyder, at alle 70-årige, der bor alene, nu skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg af kommunen.

Formålet er at sætte ind mod ensomhed. For eksempel hvis man er gået af og før har været meget aktiv i sit arbejdsliv. Men også personer, som af den ene eller anden årsag bare bor for sig selv, er blevet skilt eller er enke eller enkemand, er omfattet af lovændringen.

Den blev vedtaget tidligere på året, hvor Folketinget pålagde kommunerne at føre den ud i livet fra 1. juli 2019. Det oplyser Fredericia Kommunes plejechef, Marianne Hansen. Politikerne i senior- og handicapudvalget i Fredericia blev orienteret på seneste møde.

Tilbud om forebyggende hjemmebesøg for at afdække behov for pleje eller anden hjælp fra kommunen gælder allerede for 75-årige og 80-, 82- og 83-årige.

Marianne Hansen kan endnu ikke fortælle, hvor mange 70-årige der har takket ja, men for de ældres vedkommende er det et mindretal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Svar på kritik: Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi

Læserbrev: I Fredericia Dagblad 17. februar stiller Søren Haastrup (Alternativet) byrådet en række kritiske spørgsmål vedrørende Fredericia Byråds beslutning om at købe den såkaldte Voss-grund på Vester Voldgade. Det er fint både at være kritisk og stille spørgsmål, da det hylder mit princip om åbenhed. Så tak for anledningen til at svare og forklare min holdning til lokalpolitisk håndværk. Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi, altså handelsværdien. Der indgår en række veluddannede og meget kompetente personer i den gruppe, der rådgiver os politikere om jordkøb. Jeg har al grund til at tro, at værdien er korrekt fastsat og har dermed ingen grund til, af denne årsag, at frasige erhvervelsen. Historisk set blev udledning af forskellige kemikalier m.m. ikke anset som en forurening - beklageligvis. Men med nutidens viden og teknologi har jeg det fint med, at grunden nu renses i det omfang, eksperterne anbefaler. I forbindelse med erhvervelsen laves der en samlet vurdering af grundens værdi, når den er klar til at blive taget i brug. Der er derfor ikke noget odiøst i, at der skal betales for oprensningen. Derimod glæder jeg mig over, at Fredericia Kommune investerer i en vigtig matrikel. En investering, der kan komme borgerne til gode. Søren Haastrup efterlyser mere åbenhed og gennemsigtighed i det lokale politiske arbejde. Såfremt hans efterlysning udspringer af en opfattelse af lukkethed og uklarhed om vores dispositioner, vil jeg opfordre Søren Haastrup til at være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen.

Fredericia

Ved du noget?: Uønsket vaskebjørn kørt ned ved afkørsel 59

Annonce