Annonce
Læserbrev

Ensomhed er roden til megen dårligdom

Læserbrev: I et læserbrev spørger Erik Korsholm, Bytoften, om ikke det er en fejl eller misforståelse, at jeg arbejder for, at ensomme ældre kan blive fulgt ud og spise, når de ikke selv kan komme afsted.

Det er hverken en fejl eller misforståelse – og jeg bliver ved med at skrive og tale om ordningen, til den er genindført. Jeg ved af erfaring, at kampen nok skal bære frugt til sidst.

Jeg mener, ensomhed er roden til megen dårligdom. Alternativet til social samvær, fællesskab og hygge er sygdom, medicin og behov for anden hjælp.

Penge investeret i mindre ensomhed er givet rigtig godt ud. Både menneskeligt og økonomisk.

Vi har 20 aktivitetscentre spredt ud over kommunen, hvor der foregår et væld af aktiviteter for seniorerne. Vi har den ordning, at ensomme ældre kan få besøg af en medarbejder, der kan hjælpe én med at finde en aktivitet, man gerne vil gå til og følge én ud de første gange. Man kan få en spiseven, så man kan spise sammen med et andet mennesker en gang i mellem. Kolding Kommune betaler spisevennens mad. Vi har kommunale cafeteriaer, hvor man kan spise med andre, og vi støtter omkring 100 foreninger for ældre økonomisk og meget andet.

Jeg er stolt af alle de tilbud og alle de gode kræfter, der hver dag gør en indsats for andre mennesker. Både ansatte og frivillige.

Jeg er ikke interesseret i, om andre kommuner gør det samme. Jeg arbejder for de mennesker, der bor i Kolding Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Åbnede under corona-nedlukning: Indisk restaurant er kommet godt fra start

112 For abonnenter

Pistol blev brugt ved drabet i Korskærparken: To mænd idømt flere års fængsel for våbenbesiddelse

112

Efter sammenstød - passager måtte tjekkes

Annonce