Annonce
Fredericia

Entreprenør satte ekstra kræfter ind - nu åbner indfaldsvej

De nye store kloakrør er blevet gravet ned i Strandvejen-Indre Ringvej og krydset ved Jernbanegade. Siden april har trafikanterne skullet via Holstensvej for at komme ind til byen. Til midnat åbner krydset og Strandvejen igen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Natten til lørdag bliver arbejdet med den store rørledning i krydset Indre Ringvej-Jernbanegade afsluttet. Dermed kan trafikken glide ind til byen via Strandvejen igen. Åbningen sker 14 dage før forventet på grund af en ekstra indsats fra entreprenøren.

Fredericia: Til midnat afslutter entreprenørerne gravearbejdet i krydset Jernbanegade-Indre Ringvej, og derefter kan trafikken igen glide ind mod Fredericia fra Strandvejen.

- Der er blevet sat ekstra folk på, så arbejdet har kunnet afsluttes hurtigere end forventet, selv om det blev forstyrret af to gange skybrud i juli, siger projektleder ved Fredericia Spildevand og Energi Charlotte Leth.

Med åbningen af krydset er der foreløbig sat punktum for gravearbejdet i forbindelse med klimasikringen af Nørrebrogade-kvarteret.

Ved skrivebordene fortsætter arbejdet imidlertid. Fredericia Spildevand og Energi skal udarbejde udbudsmateriale for næste etape af projektet. Det er besluttet, at de nye store rør til regnvand i Indre Ringvej og Vesterbrogade skal bores i jorden, så bilerne fortsat kan køre.

Annonce
Entreprenøren har haft ekstra folk på, så selv om de blev ramt af to skybrud, så bliver de hurtigere færdige end planlagt.

Projektleder Charlotte Leth, Fredericia Spildevand og Energi

Ingen gravetilladelse

Udbudsmaterialet skal være færdigt hurtigst muligt, så entreprenørerne kan byde på opgaven, som ventes at få et budget på omkring 25 millioner kroner.

Det er Per Aarsleff A/S som har udført den første del af gravearbejdet med den nye rørledning i Strandvejen, og entreprenøren skulle efter den oprindelige plan have fortsat med at grave den store regnvandsledning ned i Indre Ringvej og Vesterbrogade.

Fredericia Kommune besluttede imidlertid ikke at give gravetilladelse til den del af projektet, efter erhvervsdrivende, Business Fredericia og Fredericia Shopping havde efterlyst alternativer til at lukke byens indfaldsvej i mange måneder.

Valget blev at skyde rørene ned i jorden i både Indre Ringvej, Vesterbrogade og det store kryds. Det kræver en ekstra udbudsrunde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tillidsmand: Det handler om borgernes sikkerhed

112

Brandfolk kører i gamle biler, og nu skal der måske spares endnu mere

112 For abonnenter

Beredskabsinspektør siger stop: Nu kan der ikke spares mere i TrekantBrand

Annonce