Annonce
112

Er den her sovs god? Tricktyv brugte spørgsmål om sovs til at dække over sin ugerning

Den 84-årige kvinde gik rundt i butikken med sin rygsæk i indkøbsvognen, men da hun kom op til kassen og skulle til at betale for sine varer, var hendes pung forsvundet fra tasken. Arkivfoto: Michael Bager

Middelfart: Det lykkedes onsdag formiddag en tricktyv at stjæle en 84-årig kvindes pung, da hun handlede i Kvickly i Østergade. Det fremgår af et uddrag af Fyns Politis døgnrapport, at gerningsmanden henvendte sig til kvinden under dække af at ville spørge, hvorvidt en sovs var god.

Den 84-årige kvinde gik rundt i butikken med sin rygsæk i indkøbsvognen, men da hun kom op til kassen og skulle til at betale for sine varer, var hendes pung forsvundet fra tasken.

Gerningsmanden beskrives som værende østeuropæisk af udseende, mellem 50 og 50 år gammel, 170-180 centimeter høj og almindelig af kropsbygning. Han bar en kasket og en mørk jakke, havde gråt hår og talte dansk med accent.

Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet til en opklaring, kan de kontaktes på 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Annonce