Annonce
Middelfart

Er det en god ide eller en unødvendig luksus? Jeres meninger er delte om søndagsåbne butikker

Spørgsmålet om, hvorvidt initiativet med søndagsåbent i Middelfart, deler vandene på Facebook. Arkivfoto: Mia Harm Madsen
Der er blandt de forretningsdrivende i Middelfart uenighed om, hvorvidt initiativet med søndagsåbent er en god ide. Heller ikke blandt jer læsere er der entydig opbakning.
Annonce

Middelfart: Er det en god ide, at butikkerne i Middelfart holder søndagsåbent?

Denne sommer har flere butikker i byen haft søndagsåbent som følge af et initiativ lanceret af Middelfart Handel og Brobygning Middelfart.

I har debatteret emnet på avisens Facebook-side "Vores Middelfart" i kølvandet på historien om, at butiksindehaverne selv er splittede. Og her er der både argumenter for og imod.


Det er dyrt for en butik at have åbent. Især enkeltmandsbutikkerne.

Anne Mohr Klindt


Nogle mener, at søndagsåbent er en unødvendig luksus, heriblandt Brian Hansen.

- Tving alle butikker til at holde søndagslukket. Ingen har behov for at kunne handle på så mange luksustimer om ugen, skriver han i kommentarsporet og fremhæver gevinsten for de butiksansatte ved at kunne holde søndagsfri.

Anne Mohr Klindt stemmer i, men fokuserer mere på det økonomiske aspekt.

- Det er dyrt for en butik at have åbent. Især enkeltmandsbutikkerne, skriver hun og tilføjer senere i kommentaren.

- Og hvis kunderne ikke kommer, så bliver flere nødt til at have lukket, og et fællesskab med åbningstider vælter. Det giver forvirring for kunderne, og så stopper de med at komme.

Annonce

- Dejligt med søndagsåbent

Der er dog også flere blandt de debatterende, der er positivt stemt over at kunne shoppe lidt om søndagen.

- Det er dejligt med søndagsåbent, når man har ferie, og Middelfart er vel snart en ferieby. Så åbent om søndagens, synes jeg er godt, skriver Dorte Frederiksen Bramsen.

Nogle lægger i debatsporet vægt på, at det ville være til gode for de butiksansatte, hvis de slap for at arbejde om søndagen. Men det synspunkt blev udfordret af Mikkel Lysholt Andersen, der mener, at der er mange i andre fag, der arbejder i weekenden.

- Jeg arbejder også weekend og synes, det er rart at kunne handle om søndagen. Så jeg synes bare, at butikkerne selv skulle bestemme, hvornår og hvordan de vil holde åbent, skriver han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce