Annonce
Middelfart

Er du ensom? Ny digital platform skal hjælpe middelfartere med at finde sammen i fællesskaber

På Boblberg kan man finde alt fra madklubber og løbepartnere til venner og reservebedsteforældre. Arkivfoto: Claus Thorsted
Middelfart Kommune har indgået en to-årig aftale med den digitale platform Boblberg, som skal nå ud til de borgere, der ikke normalt er en del af foreningslivet.
Annonce

Nordvestfyn: En digital platform, som har til formål at skabe nye fællesskaber har gjort sit indtog på Fyn. Og nu er også Middelfart Kommune hoppet med på bølgen - eller boblen om man vil. Navnet er Boblberg, og på platformen kan brugerne finde fællesskaber eller "bobler" - baseret på blandt andet interesser.

På seneste møde i Social- og Sundhedsudvalget besluttede politikerne at bruge de resterende midler fra puljerne til frivilligt socialt arbejde på en to-årig aftale med platformen. Aftalen koster kommunen 84.000 kroner om året, men stiger hvis flere borgere melder sig til og presset på supporten dermed øges.

På platformen efterspørger flere tusinde landet over alt fra vandre-partnere og madklubber til reservebedsteforældre og frivillige til lokale foreninger.

Både Odense, Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg og Nordfyn har allerede indgået aftaler med Boblberg og ifølge et notat fra udvalgsmødet har flere borgere henvendt sig til kommunen med ønsket om at tage platformen i brug. Meldingen fra Nordfyn lyder, at man i løbet af det første år har koblet 400 borgere til aktiviteter, frivilligjobs eller venskaber, mens der i Assens er 1400 borgere fra kommunen tilknyttet platformen.

Fordi kommunen betaler abonnement på portalen, kan borgere i Middelfart Kommune bruge den gratis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Testbil kommer til Fredericia: 16 gymnasieelever og én lærer smittet - over 800 elever og lærere skal testes for corona

Alarm 112

Opsang fra politiet efter brand i midtbyen: Borgere ignorerede afspærring i Jyllandsgade

FC Fredericia

Anfører Ege efter flot FC-sejr: Vi har intet opnået endnu

Annonce