Annonce
Erhverv

Erhvervsklumme: Genåbningsfesten er startet

Troels Frejwald er filialdirektør i Danske Bank i Horsens. Foto: Danske Bank

Genåbningen af landet er endelig begyndt, og særligt detail- og restaurationsbranchen får lidt tiltrængt ilt. Danskerne er valfartet ud på restauranterne og barerne i de første uger af genåbningen, og dette gælder også for folk i Horsens, Vejle og Fredericia. Det ses tydeligt på forbruget, at folk har længtes for at komme ud efter nedlukningen. Den nylige genåbning er også på vej til at overgå genåbningen sidste forår.

Forbruget på de klassiske restauranter lå 10-15 pct. under normalen for tre uger siden. Det er fem procentpoint højere sammenlignet med de første dage af genåbningen. Det er et ret godt, da der i disse uger var restriktioner i forhold til åbningstider, afstandskrav, bordbestilling og coronapas. Dette sætter selvfølgelig en begrænsning på kapaciteten i restauranter og er derfor en naturlig årsag til, at forbruget på restauranter ligger under normalen. Derfor forventer vi først, at restauranter vender tilbage til normalen, når restriktionerne lempes yderligere.

Forbruget på de klassiske restauranter lå 10-15 pct. under normalen for tre uger siden. Det er fem procentpoint højere sammenlignet med de første dage af genåbningen. Arkivfoto: Jakob Lerche

Det er samtidig også blevet muligt at tage et smut forbi den lokale bodega, hvilket folk i Horsens, Vejle, Fredericia og resten af landet også har benyttet sig ivrigt af. Selvom barerne har været tæt på fyldt i de forrige uger, så ligger de forsat 35 pct. under normalen. Restriktioner i forhold til siddende gæster og åbningstider rammer hårdt, og samtidig er der lange udsigter for at natklubberne igen kan åbne. Vi forventer derfor ikke at se nattelivet tilbage på normalen før restriktionerne bliver ophævet.

Annonce


De seneste ugers tal viser, at danskerne er klar til at bruge penge igen, så snart de får muligheden.


Under coronakrisen har onlinesalg virkelig boomet, hvilket kan have gjort detailhandlen bekymret for, om forbrugerne ville vende tilbage, når forholdene tillod det. Det har i de første uger af åbningen af detailhandlen ikke været et problem, og forbrugerne har i den grad vist, at de har mod på at vende tilbage. Forbruget i de fysiske butikker er stort set vendt tilbage til normalen, efter storcentrene åbnede. Det i kombination med højere onlinehandel betyder, at danskerne samlet set bruger mere end før krisen i detailhandlen. Det betyder dog også, at de ekstra penge, danskerne lægger i detailhandlen for tiden, ikke giver et ekstra boost til de fysiske butikker - det lander i stor stil online.

De seneste ugers tal viser, at danskerne er klar til at bruge penge igen, så snart de får muligheden. Dermed understreger de også, hvor vigtig genåbningen er for, hvordan vi bruger penge. Af den grund er det afgørende, hvornår alle er færdigvaccineret. De seneste fravalg af vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson&Johnson har forlænget vaccinationsperioden.

Sundhedsstyrelsen forventer på nuværende tidspunkt, at alle over 16 år har modtaget en vaccine i slutningen af august. Herfra må vi forvente, at samfundet begynder at vende helt tilbage til normalen. Restriktioner vil højst sandsynlig blive lempet i takt med, at flere og flere bliver vaccineret, samt at vejret bliver bedre, hvilket gør vilkårene for smittespredning af vira særdeles værre.

Vi håber, syv-ni-tretten, at vaccinationsplanen ikke bliver udskudt yderligere, og navnlig ikke ind i efteråret, så nye nedlukninger - med de menneskelig og økonomiske omkostninger, som det medfører - ikke igen bliver nødvendige.

Faktaboks til erhvervsklumme i HOF, VAF og FRD

Avisen bringer hver lørdag en klumme skrevet af skiftende skribenter fra erhvervslivet i Østjylland.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Karsten istandsatte tidligere kirke med hjælp fra kendt arkitekt - nu skal den sælges

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Er dette løsningen? Kaos-kryds skal måske udstyres med hjemmelavede skilte

Fredericia For abonnenter

Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil hjælpe de ansatte: - Familieafdelingen skriger på flere flere folk

Alarm 112

Pjedsted indhyllet i røg under halmbrand: Ejer bliver nu sigtet

Fredericia

Efter kritik af udledning af grundvand fra Kanalbyen: Miljørapport viser ingen overskridelser

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Tandlægeklinik får nye ejere: Mangeårig ejer takker af

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Genåbning af Nørreport trækker ud: Men nu lysner det for bilisterne

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Fredericia

Efter to års pause: Studenter var tilbage på  Landsoldatpladsen

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Lille parti med stort valgprogram: Men personsager vil også fylde i efteråret

Annonce