Annonce
Erhverv

Erhvervsmægler byder Flammen velkommen: Det kan gøre Fredericia ekstra synlig

Ejendomsmægler Niels Henrik Billund. Foto: Peter Friis Autzen
Flammen kan måske fyre op under en by - men der skal mere til for for alvor at udvikle en by, vurderer Niels Henrik Billund.

Fredericia: Det er glædeligt, at restaurantkæden Flammen vil til Fredericia. Men de får ikke i sig selv træerne til at vokse ind i himlen. Det mener ehvervsmægler Niels Henrik Billund.

Flammen oplyste onsdag morgen, at kæden er på jagt efter det rigtige sted i Fredericia, og at den forventer at dække op i løbet af det kommende år.

Den slags meldinger fra kæder og store brands har betydning for en bys attraktivitet - men de kan ikke i sig selv løfte en by, fastslår Niels Henrik Billund.


Det er et synligt kvalitetsstempel på byen, når de store vurderer, at der kan tjenes penge i Fredericia.

Niels Henrik Billund


- Det er altid godt med attraktive brands i byen. De betyder utrolig meget, og det er et synligt kvalitetsstempel på byen, når de store vurderer, at der kan tjenes penge i Fredericia. Men det helt store løft af en by sker gennem blandingen af store brands og små, lokale specialbutikker. Det er blandingen, der gør en midtby attraktiv. Det er blandingen, der har betydning for oplevelsen. Og oplevelsen er vigtig, når en midtby skal konkurrere med blandt andre Kolding Storcenter, Bryggen i Vejle eller Rosengårdcentret i Odense, siger han.

Annonce

Vil næppe føre prisstigning

Niels Henrik Billund vil snarest tage kontakt til Flammen og fortælle om den buket af lokaler, han har på hånden.

Det er ikke nogen hemmelig, at der er en del tomme butiks- og erhvervslokaler i Fredericia. De er langt fra alle egnede til en stor buffet-restaurant som Flammen. Men nogle af dem er.

Kan en kædes eller et brands tilflytning løfte værdien af de andre ledige lejemål?

- Jeg tror ikke, at de får priserne til at stige. Det er der for mange ledige lokaler til. Men de kan skubbe til en udvikling og starte en bevægelse i den rigtige retning, siger Niels Henrik Billund.

Flammens direktør, Piet Klein, oplyser, at kæden har blik på 11 byer, hvor den gerne vil åbne nye restauranter. Tre i Jylland, én på Fyn og syv på Sjælland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Stilhed før storm: Restauratører forventer større rykind i weekenden

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Fredericia

Onsdagens coronatal: Hannerup sogn alarmerende tæt på nedlukning

Annonce