Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Så gik Danmarks advokat-kendis over stregen

Boris Frederiksen, bestyrelsesformand for Kammeradvokaten og - lidt for - medievant konkursadvokat. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Omkring 600.000 danskere fulgte med, da DR sidste forår flyttede ind hos landets største advokathus, Kammeradvokaten, i fire tv-udsendelser.

Det populære program, "Pengejægerne", tog seerne med bag kulisserne, når konkursadvokater arbejder. Bogstaveligt talt. Seerne fik faktisk adgang til dybe samtaler om sagernes gang, advokaternes strategier og scener fra advokat Boris Frederiksens gravearbejde, der kunne ligne noget fra en krimi.

Formålet var at vise kampen for at opstøve millioner af kroner, der skal hjem til Kammeradvokatens største kunde, den danske stat.

Annonce

Programmerne udløste undren, fordi det var lykkedes DR-journalister at komme så langt ind i maskinrummet på en ellers lukket advokatbranche. Men hvad der skulle være en oplysende tv-serie, der løftede sløret for advokater og kuratorers komplekse arbejde, viste sig altså at gå alt for langt på bekostning af retssikkerheden for de mennesker, som pengejægerne rettede sigtekornet mod.

Én af dem, der blev genstand for Kammeradvokatens svindlerjagt, klagede over tv-serien, som vedkommendes advokat i Berlingske kaldte ”et sørgeligt reality-tv-program”.


Der gik et sus gennem danskernes stuer, når nye spor dukkede op, og muligvis mærkede advokaterne det samme sus i selskab med det professionelle tv-hold.


Nu har Boris Frederiksen, bestyrelsesformand for Kammeradvokaten og medievant konkursadvokat, fået en bøde på 40.000 kroner i Advokatnævnet, der mener, at han ”groft har tilsidesat god advokatskik” ved at medvirke i tv-programmet.

Det samme har hans advokatkollega Frederik Simmelholt, der dog slipper med en bøde på 20.000 kroner, fordi han ikke tidligere har været på kant med det uafhængige klagenævn.

Det var i sig selv kontroversielt, at tilrettelæggerne af DR-programmet rent fysisk flyttede ind i Kammeradvokatens kontorhus i København. Journalister, der normalt gør sig umage med ikke at blive part i en sag, diskuterede jævnligt sagens udvikling med de kølige advokater. Der gik et sus gennem danskernes stuer, når nye spor dukkede op, og muligvis mærkede advokaterne det samme sus i selskab med det professionelle tv-hold.

Men det værste var, at advokaterne lod tv-holdet filme, imens man opsøgte personerne bag firmaet Amager Billand, der var gået konkurs, og hvor advokaterne havde færten af urent trav. Det var den tidligere indehaver af bilfirmaet, kendt for sit salg af luksusbiler, der indklagede Kammeradvokaten for Advokatnævnet, fordi bilsælgeren ikke havde givet samtykke til at blive optaget på tv. Eller sagt på en anden måde: Han fandt, at det var i strid med god advokatskik at føre en alvorlig konkurssag for rullende kameraer.

Klagen betød, at Sø- og Handelsretten sidste år ikke kunne tage stilling til, om manden bag bilfirmaet skulle idømmes konkurskarantæne, fordi der var sået tvivl om kuratoren, Boris Frederiksens, uafhængighed.

Boris Frederiksen fik dog lov til at fortsætte som kurator, og han og hans kollega har afvist at have brudt tavshedspligten. De understreger, at journalisterne arbejdede på egen hånd og ikke fik adgang til fortrolige oplysninger fra advokaterne. Ikke desto mindre har advokaternes egen domstol, Advokatnævnet, altså idømt de to advokater en forholdsvis hård straf.

Kammeradvokaten er i øvrigt valgt som fast advokathus for staten og de statslige selskaber, som årligt køber advokatydelser for et stort trecifret millionbeløb hos Kammeradvokaten. Når advokathuset arbejder for private kunder, sker det under navnet Poul Schmith.

De to dømte advokater skal nu overveje, om de vil afprøve Advokatnævnets afgørelse ved domstolene. Ligeledes må de overveje, om de stiller op til flere programmer i serien ”Pengejægerne”.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Fredericia For abonnenter

Ejendomsmægler fremhæver Nørrebrogade-ejendom: - Det er meget sjældent, at denne type bolig bliver udbudt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Er dette løsningen? Kaos-kryds skal måske udstyres med hjemmelavede skilte

Fredericia For abonnenter

Karsten istandsatte tidligere kirke med hjælp fra kendt arkitekt - nu skal den sælges

Alarm 112

Pjedsted indhyllet i røg under halmbrand: Ejer bliver nu sigtet

Fredericia

Efter kritik af udledning af grundvand fra Kanalbyen: Miljørapport viser ingen overskridelser

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Tandlægeklinik får nye ejere: Mangeårig ejer takker af

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Genåbning af Nørreport trækker ud: Men nu lysner det for bilisterne

Erhverv

Trods sydlig fristelse: Ventelister giver fyldte sommerhuse

Fredericia

Efter to års pause: Studenter var tilbage på  Landsoldatpladsen

Fredericia For abonnenter

Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil hjælpe de ansatte: - Familieafdelingen skriger på flere flere folk

Fredericia

Lille parti med stort valgprogram: Men personsager vil også fylde i efteråret

Annonce