Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren om 'Et liv med Lego': Smerten ved at arve verdens største legetøjsfabrik

Kjeld Kirk Kristiansen skændtes med sin far om driften af Lego, selv om det gik fantastisk i starten af 1980'erne. Det er kommet frem i en ny bog om Lego-historien. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Normalt har vi ikke ondt af Danmarks store industrifamilier, der sidder på kæmpeformuer og kan leve det søde liv med herregårde, sportsvogne og privatfly.

Men på et punkt er det slet ikke morsomt at stå i spidsen for et livsværk med tusindvis af ansatte: Vi taler om det svære generationsskifte.

Penge er roden til alt ondt, som man siger, og det frygter netop disse stenrige indehavere af landets familieejede virksomheder. Hvis man fejler med at sende stafetten videre til næste generation, sættes hele det følsomme familiesammenhold på højkant. Det samme gør slægtens formue og renommé, som også spiller en rolle.

Annonce

I denne uge fik vi et indblik i, hvor svært generationsskiftet kan være - selv når det går godt. Lego-familien har for første gang medvirket i en bog, "Et liv med Lego", der folder historien ud om virksomheden, der begyndte som et lille værksted i Billund og udviklede sig til verdens suverænt største legetøjsproducent.

Forfatteren, Jens Andersen, får tredje generation, den mangeårige Lego-topchef Kjeld Kirk Kristiansen, til at tale åbent om et belastet forhold til sin far, der ikke kunne slippe tøjlerne. En helt klassiske problemstilling, som tusindvis af små og store familievirksomheder vil genkende.

Lego-eksemplet er bare specielt, fordi Kjeld, som han blot kaldes i Billund, var en åbenlys succes, da han blev administrerende direktør i familievirksomheden tilbage i 1979. I løbet af de næste fem år tredoblede han omsætningen i Lego-koncernen, imens hans far, Godtfred Kirk Christiansen, fulgte med fra en post som bestyrelsesformand.

Godtfred var ikke tryg ved den hurtige vækst og fik skrevet ind i referatet fra en generalforsamling, at de unge ledere i Lego skulle passe på, ”at de ikke bliver høwrøwede af den succes”. I en tid, hvor Kjeld blev sammenlignet med store erhvervsledere som Mærsk Mc-Kinney Møller og Mads Øvlisen, skulle han stå skoleret for sin far og forsvare sine beslutninger.

Hver uge skulle Kjeld møde op hos sin far i dennes jagthytte mellem Billund og Grindsted for at tale om virksomhedens drift, selv om Kjeld hellere ville have ro til at udvikle Legos fremtid.

Hver uge skulle Kjeld også møde op hos sin far i dennes jagthytte mellem Billund og Grindsted for at tale om virksomhedens drift, selv om Kjeld hellere ville have ro til at udvikle Legos fremtid.

- Det betød desværre, at vi ikke sås så meget privat, for vi kom altid op at skændes, og det var selvfølgelig noget, som både påvirkede Camilla (Kjelds kone, red.) og min mor, ligesom børnene ikke kunne undgå at lægge mærke til det, fortæller Kjeld Kirk Kristiansen i bogen.

Så hvad har Kjeld lært, når stafetten gives videre til generationen efter ham - fjerde generation? Det er i hvert fald tydeligt, at Lego lige nu er på vej igennem et veltilrettelagt generationsskifte, der løber over mange år.

Familien er for længst ude af den daglige drift, men holder øje med Lego igennem bestyrelsesarbejde. Kjelds søn, Thomas Kirk Kristiansen, er udpeget til at være den mest aktive ejer i sin generation, der også tæller to søstre. I 2023 skal han overtage den tunge formandspost i Lego-familiens pengetank, Kirkbi, der ejer 75 procent af Lego og sidder på en formue på 105 milliarder kroner.

Det passer med, at Kjeld til den tid er fyldt 75 år, og dermed har han formelt ikke længere en rolle i Lego. Altså formelt. For kan han lade være med at gå i vejen, som hans egen far gjorde tilbage i 1980’erne?

- Jeg vil ikke blande mig, men jeg vil gerne høre noget, og jeg vil gerne, at Thomas kommer og fortæller, hvordan det går, måske endda spørger mig til råds, siger han i et interview til Politiken i anledning af bogudgivelsen.

Men Kjeld har også tænkt længere ud i fremtiden. Mennesker er kun mennesker, og skulle Lego-familien i fremtiden komme op at toppes om Lego-arven, så aktiveres en lille fond, der hedder ”Kjelds Fond”.

Her sidder tre ”uhildede” personer i bestyrelsen, og de kan kort og godt beslutte, hvem der har ret, hvis der opstår splid i familien om Lego-idéen og det værdigrundlag, som virksomheden bygger på.

Sådan skal den skæres.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Central gågade-ejendom får nyt liv: Tidligere bank bliver til to butikker og et kontor

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nye fiskekvoter kommer til at koste Skipper Kurt halvdelen af sin løn: - Der er ingen, der gider betale, når de kun må komme hjem med en enkelt torsk

Fredericia For abonnenter

Den nye Lucullus rykker nærmere på sin åbningsdag: Ansættelserne er i gang

Erhverv

Corona udsatte åbningsfest: Ny maskinudlejer har haft udfordrende start, men forventer at ansætte flere

Alarm 112

En dræbt efter personpåkørsel: Togtrafikken mellem Odense og Fredericia kører igen

Fredericia

Husker du målhundene Jonas og Soffi? Ib fra Snoghøj underholdt til byfester og på landets fodboldstadioner

Middelfart For abonnenter

Padelcenter i Middelfart tæt på åbning: Spil på to udendørs baner til halv pris den første måned

Erhverv For abonnenter

Godsejeren investerer det hele: - Jeg har en dejlig, smuk hustru, der tjener godt

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Alarm 112

Lys i voldgraven udløste stor-alarm - dykkere gennemsøgte koldt vand men fandt kun lygte

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia kom hjem fra Esbjerg med mere end tre point: Nu kan det ikke gå galt

Fredericia

Efter Bjerregaard-sag: Forstå, hvorfor et nederlag i Fredericia vil gøre særligt ondt på Socialdemokratiet

Annonce