Annonce
Fredericia

Et minuts stilhed, kranse og respektfulde tanker: Faldne frihedskæmpere mindet

Mikael Karlsson fra Postorkesteret blæste "Danmarks sidste honnør" gennem trompeten. Fem kranse blev lagt ved monumentet ved banegården for at ære de faldne fredericianere, der under Anden Verdenskrig mistede livet i kampen for frihed. Foto: Kathrine Jensen

Fredericia: De mænd, der under Anden Verdenskrig ofrede deres liv i kampen for frihed, bliver årligt mindet behørigt ved frihedsmonumentet ved banegården. I år foregik mindehøjtideligheden i en lidt anden skala end normalt.

Hvor der årligt har været omkring 300 deltagere til kransenedlæggelsen ved frihedsmonumentet, kan antallet i år tælles på godt to hænder.

Årsagen skal findes i corona og forsamlingsforbud. Men et virusudbrud skulle ikke få bugt med en tradition, der er en årlig tilbagevendende begivenhed – også i år, hvor det er 75 år siden, Danmark blev befriet.

- Vi lægger kranse i dag for at ære de faldne, lød det indledningsvist fra Ole Steen Hansen (S).

Efter de fem kranse var blevet lagt foran frihedsmonumentet, og båndene på kransene efterfølgende sirligt rettet til, blev der – som altid – holdt et minuts stilhed til ære og respekt for de faldne. Stilheden blev afbrudt et trompettonerne af ”Danmarks sidste honnør”. Bag blæseren stod Mikael Karlsson fra Postorkesteret.

Kranse blev lagt fra disse: ”De Erhvervshæmmede fra Frihedskampen”, Hjemmeværnet, ”Legatet til mindehøjtideligheden ved Frihedsmonumentet”, Fredericia Kommune og Hæren.

Setuppet på dette års 4. maj, hvor det er 75 år siden, Danmark blev befriet fra Anden Verdenskrig, var lidt et andet end tidligere. Normalt deltager omkring 300 i mindehøjtideligheden til ære for de faldne frihedskæmpere under krigen. I år blev det kun til et par håndfulde, grundet forsamlingsforbud og coronavirus. Foto: Kathrine Jensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Formodet serietyv på spil hos lokale arbejdspladser: Virksomhed fik besøg i frokostpausen

Kolding

Truende ægtemand videofilmer hustruens hjemmehjælpere: Nu nægter de at komme i hjemmet

Fredericia For abonnenter

Gluten styrer hele Pernilles tilværelse: - Du skal ikke have ondt af mig

Fredericia

Stilhed før storm: Restauratører forventer større rykind i weekenden

Annonce