Annonce
NATUR

Et sandt festfyrværkeri af gule blomster: Når to fine familier mødes, slår det gnister

Følfod. Foto: Kurt Stæhr, Stouby
"What's in a name?" lyder en af de kendte replikker i Shakespeares "Romeo og Julie" - og samme spørgsmål kan man stille ude i skoven, hvor familier med så fornemme navne som "Taraxacum officinale" og "Tussilago farfara" skal forsøge at komme overens. Kurt Stæhr lyttede med.

Ude i naturen sker der en masse lige nu. Fuglesangen er på det højeste. Bøgen er for længste sprunget ud, og en masse smukke forårsblomster kæmper om kap med at gøre sig uimodståelige.

En af mine yndlingsblomster er mælkebøtten - også kaldet løvetand. Ordet løvetand stammer fra det franske dent-de-lion, som direkte oversat betyder tand-af-løve. Det skyldes bladenes form, som kan minde om en løves tænder.

Den er godt nok ikke særlig populær blandt haveejere, men du må da indrømme, at mælkebøttens blomster er smukke, også når de står i græsplænen og lyser op, som var det gulddukater.

Annonce

En anden plante, som jeg sætter stor pris på, er følfod. Den er ikke så almindelig som mælkebøtten, men blomsterne kan stå i store flokke på skrænter og langs vejkanter.

Følfod. Foto: Kurt Stæhr, Stouby

Her udgør de et flot syn, og haveejerne kan så frydes over dem i vejkanten - og over, at følfod ikke ses ret tit i haven i modsætning til mælkebøtten.

Set ovenfra kan følfod og mælkebøttens blomster minde en del om hinanden. De er begge gule og er i kurvblomstfamilien. Bortset fra blomsterne er resten af de to planter dog noget forskellige. Blandt andet er mælkebøttens stængel helt glat, medens følfodens stængel er skællet.

Mælkebøtter. Foto: Kurt Stæhr, Stouby

Navnet følfod har planten fået, fordi dens blade minder om en hov fra et føl. Bladene kommer dog først senere på sommeren efter blomstringen.

At planternes udseende og sind ikke er helt ens, fremgår af følgende historie:

Der var engang, at der stod en flok mælkebøtter langs en vejkant. De nød at være de eneste blomster, der stod netop der og lyste op. Men pludselig en dag dukkede en enkelt følfod op imellem dem. Mælkebøtterne var ikke helt tilfredse med, at de nu skulle have sådan en fætter til at gro midt imellem sig.

Følfod. Foto: Kurt Stæhr, Stouby

En dag spurgte en af mælkebøtterne nysgerrigt følfoden:

- Hvor kommer du egentlig fra?

Følfoden svarede:

- Jeg er blevet båret hertil med vinden på englevinger. Da englen fløj over jeres fine gule blomsterhoveder, var den overbevist om, at blomsterne dernede måtte være følfod ligesom mig selv. Englen lod mig derfor falde ned blandt jer og, ja, så er jeg spiret her og bor nu sammen med jer.

Mælkebøtte. Foto: Kurt Stæhr, Stouby

Som sagt var mælkebøtten ikke tilfredse med den nye beboer og sagde vredt:

- Du hører slet ikke til her, din skællede duknakke! Thi vi mælkebøtter er ud af en fornem familie kaldet Taraxacum officinale på latin. Tidligere har vi været brugt til behandling af forskellige sygdomme som hudlidelser og lever-, galde- og gigtlidelser. Ja, vores rødder har endda været brugt som kaffeerstatning. Nu bruges vi blandt andet til te og i salat.

- Jamen, hør nu her, din glatbarberede hanrej! sagde følfoden irritabelt:

- Vi er ud af den fine familie kaldet Tussilago farfara. Jeg mener at have hørt, at I kaldes løvetand eller endnu værre - Fandens mælkebøtte - fordi I er hadet af haveejerne. Det er da et navn, jeg nødigt vil bære. Vi har været brugt i medicinen som middel mod for eksempel hoste og forstoppelse, men vi er faktisk giftige, så det med medicinen forstår jeg ikke helt!

Mælkebøtte. Foto: Kurt Stæhr, Stouby

- Når solen rigtig begynder at varme vores opholdssted om foråret, så eksploderer vi nærmest op af jorden som gule sole, og mange mennesker beundrer os for vores fine udseende.

Sådan stod de hele foråret og skændtes. Ja, hver dag gik med små spydigheder om hinandens navne og udseende. Det blev de ved med til langt hen på foråret. Efterhånden dannede blomsterne fine frøstande, hvor de enkelte frø sad som paraplyer og ventede på, at vinden skulle føre dem bort.

En dag blev det blæsevejr, og vinden fik rigtig fat i frøene, og på den måde bombarderede planterne hinanden - nu ikke kun med ord - men med frø, som landede mellem de forskellige planter og satte sig fast i jordbunden.

En dag blev det blæsevejr, og vinden fik rigtig fat i frøene, og på den måde bombarderede planterne hinanden - nu ikke kun med ord - men med frø, som landede mellem de forskellige planter og satte sig fast i jordbunden.

Tiden gik, og det blev atter forår. Frøene fra begge plantearter havde blandet sig, og da de spirede, kunne man næsten ikke se forskel på, hvem der var følfod, og hvem der var løvetand.

Ja, en helt ny fredsommelig plante var faktisk opstået, og den fik navnet ”fredelig løvefod”, som var en blanding af de to planters navne - løvetand og følfod. Den nye plante havde et udseende og et sind, som havde taget det bedste med fra de to plantearter.

Mælkebøtter. Foto: Kurt Stæhr, Stouby

Efterhånden havde den nye fredelige løvefod fuldstændigt overtaget vejkanten. Det betød, at der blev fred og ro på voksestedet. Planterne holdt op med at skændes, og de nød hinandens selskab, og de levede lykkeligt sammen til deres dages ende.

Se det var et rigtig eventyr - så selv om man skændes og er uenige, kan det hele altså godt ende lykkeligt i fredelig samdrægtighed.

Forhåbentlig kunne historien smitte af på vores egen urolige verden og ende med det, vi alle håber på: Et fredeligt samvær til gavn for os alle - godt forår!

Annonce
Erhverv For abonnenter

Katrine ville være dyrlæge eller frisør. Men synet af en boreplatform fik hende sporet ind på et helt andet fag

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Gammel Fredericia-virksomhed kan juble - overskuddet mere end fordoblet

Erhverv For abonnenter

Seks bogstaver med forkert skrifttype udløser bøde på 20.000 kroner: Statskassen må mangle penge, lyder det fra virksomhedsejer

Fredericia

Procestårne og rør bliver omgivet af vilde blomster  - måske må du også plukke

Live Sport For abonnenter

Se topmatchen fra kl. 18.20: Holsted Tigers tager imod Esbjerg Vikings

For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Fredericia For abonnenter

Det søde er blevet surt: TV-kendt konditor slog stor dej op, men er løbet ind i problemer

Navne For abonnenter

Maria så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Lærlingen Carl Emil gider ikke mere bullshit: Skolens maskiner er ældre end min far

Erhverv For abonnenter

Da Peter ødelagde ryggen og blevet fyret, stod lokal virksomhed klar med åbne arme og en hjælpende hånd: Nu har de vundet særlig pris

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Erhverv

38-årige Nina Østergaard bliver topchef for Fyns største koncern

Erhverv For abonnenter

Stor kæde åbner i Fredericia: - De fleste kender os fra skruer, men vi er også gode til mange andre ting

Fredericia

Modige Mia blåstemplede ny legeplads: Få et kig ind i den nye oase midt i Kanalbyen

Annonce