- Blåhat jordbien lever som singlemor, hvor den klarer sig selv.
- Mariehønen er et af de få insekter, der er lavet en sang om, som de fleste kan synge.
Ordene kom fra henholdsvis Annemette Bargum og Lise Nielson.
De er to ud af de 10 fredericianere, der søndag blev kåret som ambassadør for en bestemt art i naturen ved et uhøjtideligt kåringsarrangement på Østerstrand, arrangeret af Arternes Fredericia i anledning af Naturens Dag.
Christian Bro (S), formand, miljø- og teknikudvalgetVi har besluttet, at vi lader nogle træer stå, når de dør. Det er et hjem og bo for flere arter. Og vi lader grøftekanterne blomstre og afblomstre. Det er ikke alle, der har været lige tilfredse med det, men vi vil biodiversiteten i kommunen.
Arternes Fredericia er den fjerde af sin slags i Danmark, og her er det eneste krav for at være med, at man skal være vild med og glad for samt have interesse i naturen. Tanken bag at blive ambassadør for en art er ganske simpelt, at man på den måde bliver et menneskeligt talerør for en art. Og udover mariehønen og blåhat jordbien fik dådyret, regnormen, høgeurten, blåmejsen, bøgehjorten, kornvalmuen og gærdesmutten sin egen ambassadør.
- Hovedformålet er at give vores individuelle arter en større stemme og derved øge interessen og kendskabet til denne, som det står beskrevet i indbydelsen til kåringen.
Jubel over biodiversitet
Christian Bro (S), formand for byrådets miljø- og teknikudvalg, havde både anekdoter og gode råd at give med på vejen til de 10 nyudklækkede ambassadører.
- Det handler om fordybelse, interesse og engagement. Bliv ved med at gå til den med et smil på læben og et højt humør. Det kommer man langt med, lød det fra udvalgsformanden.
Ambassadører
Disse arter fik følgende ambassadører ved kåringen søndag som en del af Naturens Dag:
Bredrandet humlebisværmer: Alexandra Tigridia
Mariehøne: Lise Nielson
Dådyr: Dorthe Fallesen Frimann
Blåhat jordbi: Annemette Bargum
Høgeurt: Preben Kjeldahl Pedersen
Blåmejse: Birthe Østerballe
Bøgehjort: Kim Olsen
Regnorm: Signe Bodil Sveistrup
Kornvalmue: Anne Mette Storgaard Mikkelsen
Gærdesmutte: Niels Jørn Krogh
Han berettede ligeledes om den årlige tradition som barn, når han på sin fødselsdag 1. august skulle ud og se, om admiral-blomsten var dukket op på sommerfuglebusken. Og om dengang, han oplevede, at frøerne skulede til ham.
Udvalgsformanden fortalte ligeledes om, at man i Fredericia Kommune gør en del for biodiversitet.
- Vi har besluttet, at vi lader nogle træer stå, når de dør. Det er et hjem og bo for flere arter. Og vi lader grøftekanterne blomstre og afblomstre. Det er ikke alle, der har været lige tilfredse med det, men vi vil biodiversiteten i kommunen, sagde Christian Bro.
Det udsagn blev kvitteret med hujen og klapsalver.
Arternes Fredericia mødes oftest hver 3. uge i Det Grønne Rum. Næste gang er 23. september klokken 16, hvor alle med interesse for naturen kan møde op. Arternes Fredericia har ligeledes en Facebookside.