Annonce
Udland

EU-lande forsøger at få bragt borgere hjem fra Wuhan

Et samarbejde med Kina om at få bragt EU-statsborgere hjem fra det karantæneramte Wuhan styrkes.

Flere EU-lande har mandag intensiveret et samarbejde med Kina om at få bragt deres statsborgere hjem fra det karantæneramte Wuhan-område.

- Vi arbejder sammen med vort konsulat i Beijing og kinesiske embedsmænd samt EU om at få omkring 20 spaniere i Wuhan-området bragt hjem, siger Spaniens udenrigsminister, Arancha Gonzalez Laya.

Samme meldinger lyder fra Frankrig, Storbritannien, Tyskland og flere andre lande i EU samt Japan og Australien.

Det britiske udenrigsministerium siger, at det tilbyder britiske borgere i Hubei-provinsen, hvor Wuhan ligger, en mulighed for at komme hjem. Samme melding lyder fra Danmark.

Frankrig sagde søndag, at det planlagde at evakuere omkring 800 franske statsborgere fra området.

- Franske statsborgere vil blive bragt hjem med fly til Frankrig efter aftale med de kinesiske myndigheder. Det er planen, at det skal ske midt på ugen, sagde den franske sundhedsminister, Agnes Buzyn, til journalister.

USA's udenrigsministerium bebudede også evakueringer af amerikanere, som var udsendt til området.

Dødstallet som følge af coronavirusset er steget til 80. Det oplyste de kinesiske myndigheder natten til mandag dansk tid.

Det sker, efter at 24 nye dødsfald er bekræftet.

Samtidig er der konstateret 769 nye tilfælde af smittede i Kina, hvilket får det globale antal af smittede til at stige til over 2744 tilfælde.

Virussets evne til at sprede sig synes at være blevet stærkere, selv om det ikke er lige så stærkt som sars var, siger ledende repræsentanter for Kinas sundhedssektor.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Frygt for coronavirus: Lokale apoteker støvsuget for masker og håndsprit

112

Formodet gerningsmand anholdt: 27-årig fremstilles i grundlovsforhør

Fredericia

Se video: Mindesamvær i Korskærparken for afdød 24-årig

Annonce