Annonce
Udland

EU-lande opgiver at sætte mål om klimaneutralitet i 2050

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I stedet for at fastsætte et fælles mål om klimaneutralitet, henviser EU-lande til FN-klimaaftalen.

EU's stats- og regeringschefer kan ikke blive enige om at binde alle EU-lande til et mål om klimaneutralitet i 2050, selv om et overvældende flertal af landene ville netop dette.

I konklusioner fra mødet har man erstattet årstallet, der har splittet stats- og regeringscheferne, med en henvisning til FN-klimaaftalen i Paris. Det bekræfter en diplomat.

Dog har de noteret, at et stort flertal af EU-landene skal være klimaneutrale i 2050.

Konklusionerne fra topmødet er endnu ikke offentliggjort, da mødet ikke er slut.

For miljø- og klimaorganisationer har det været helt afgørende, at EU-landenes stats- og regeringschefer gav hinanden håndslag på 2050.

Dermed ville Europa kunne lægge pres på resten af verden på et FN-klimamøde i New York 23. september.

Det så længe ud til, at 2050 faktisk kunne blive et fælles mål. Årstallet fremgik af udkast til konklusionerne sidst på eftermiddagen torsdag.

Man ville så bestræbe sig på at være klar med en langsigtet strategi for klimaet i begyndelsen af 2020.

Klimaneutral eller CO2-neutral betyder, at balancen mellem udledning af drivhusgasser går i nul med optagelsen af drivhusgasser.

Polen har ført an i modstanden mod at fastsætte 2050 som et mål. Enkelte andre lande har støttet Polen. Men de seneste uger har flere lande - herunder Tyskland - tilsluttet sig lejren af tilhængere af 2050.

/ritzau/


Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce