Annonce
Udland

EU-professor: Ny udsættelse af brexit kan ikke udelukkes

Selv om EU's ledere er blevet enige om nye brexit-datoer, betyder det ikke, at de holder, mener EU-professor.

Efter længere tids tovtrækkeri har EU's stats- og regeringsledere torsdag nikket ja til at udsætte brexit.

Briternes udtræden bliver udskudt fra 29. marts til 22. maj. Men det er på betingelse af, at premierminister Theresa May får skilsmisseaftalen godkendt i det britiske parlament i næste uge.

Får May ikke opbakning vil man udskyde brexit til 12. april. De nye fastsatte datoer skal man dog ikke nødvendigvis regne som endelige.

Det vurderer Marlene Wind, EU-professor ved Københavns Universitet, som tror, at alt stadig kan ske.

- Man kan ikke udelukke noget som helst, det kan man ikke. Der er ikke nogen, der ønsker no-deal.

- Hvis det bliver et nej igen (i det britiske parlament til udtrædelsesaftalen, red.), så er det en ny situation, siger Marlene Wind.

En eventuel ny udsættelse vil ifølge Wind blive en lang en af slagsen, hvor briterne på ny vil få mulighed for at finde ud af, hvad de reelt vil.

EU's ledere har taget et klogt valg med de nye datoer, mener Wind. Datoerne betyder nemlig, at man kan sikre, at briterne ikke skal afholde afstemning til Europa-Parlamentet i slutningen af maj.

Derfor vil det også skabe irritation blandt EU's medlemslande, hvis Theresa May igen mislykkes med at få sin udtrædelsesaftale igennem. For så kan en afstemning til Europa-Parlamentet i Storbritannien alligevel blive relevant.

- De vil blive meget utilfredse. Man kan forestille sig alt muligt skidt og dårligt ved, at de (Storbritannien, red.) skal have et europaparlamentsvalg efter at have stemt sig ud, hvis det overhovedet kommer på tale.

- Briternes gøren og laden vil overstråle europaparlamentsvalget, så der er ingen, der ønsker, at det sker, siger Marlene Wind.

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er EU's stats- og regeringsledere imødekommet May, i så høj grad de kan.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Fredericia

Rambøll om cirkelbroen: - Når vi laver en fejl, så står vi ved det

Annonce