Annonce
Erhverv

EU’s kommende innovationsprogram skal styrke virksomheder og entreprenørskab

Horizon Europe er EUs kommende rammeprogram for innovation og forskning i 2021-27, og aftalen om budget og fokusområder er ved at tage sin endelige form.

En central brik i det nye program er European Innovation Council (EIC), som skal fremme en helhedsstrategi med udvikling og markedsmodning af europæisk-skabte innovationer.

Den nye EIC-model tilgodeser virksomheder og entreprenører gennem en “Accelerator,” som støtter udvikling og modning af innovative produkter, tjenester og forretningsmodeller med stærkt markedspotentiale. Som noget helt nyt kan denne “Accelerator” give en blanding af direkte tilskud op til 2,5 mio. euro og investeringsmidler op til 15 mio. euro.

EICs anden grundsøjle bliver en “Pathfinder,” der støtter internationale projektpartnerskaber med virksomheder, forskere og videninstitutioner, som udfører grundforskning.

Ti millarder euro foreslåes øremærket til projekter under EIC. Det endelige budget for hele Horizon Europe skal dog stadig vedtages af medlemsstaterne.

Et pilotprogram er allerede godt igang med at bygge bro mellem den nye EIC-model og EU’s nuværende program, SMV-Instrumentet.

“Pathfinder” delen har p.t. indkaldt til projekter med bl.a. kunstig intelligens med fokus på mennesket og CO2-neutral energiproduktion. Flere muligheder forventes efter sommeren, hvor modellen med blandet finansiering bliver aktiveret i regi af SMV-Instrumentets Fase 2.

Virksomheder og andre aktører kan kontakte Det Syddanske EU-Kontor for de seneste informationer om EIC og Horizon Europe samt vejledning om EU-projekter og støtte.

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

112

Endnu en nattetur for brandvæsenet: Bil udbrændte i skov

112

Flammer åd villa ved Pjedsted – nu er resultat af brandundersøgelse kommet

Annonce