Annonce
Udland

EU's ledere forlænger sanktioner mod Rusland

Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
EU's økonomiske sanktioner mod Rusland for landets rolle i Ukraine-konflikt bliver forlænget med seks måneder.

EU's ledere er blevet enige om at forlænge økonomiske sanktioner mod Rusland for dets rolle i konflikten i det østlige Ukraine, bekræfter talsmand for Det Europæiske Råd, Preben Aamann, på Twitter.

Sanktionerne bliver forlænget med seks måneder under et topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles.

EU's ledere mener ikke, at Rusland lever op til Minsk-aftalen, der skal sikre en ende på den årelange konflikt i det østlige Ukraine, som siden 2014 har dræbt over 13.000 mennesker ifølge The Guardian.

I 2014 besluttede EU-landene, at indføre økonomiske sanktioner mod en række sektorer i Rusland for dets støtte til separatistiske militser i det østlige Ukraine. I 2015 valgte man at hænge ophævelsen af disse sanktioner op på, om Minsk-aftalen blev overholdt af Rusland.

Aftalen blev i sin nuværende form underskrevet af lederne af Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine i 2015. Den indeholder 13 konkrete punkter, som skal opfyldes - blandt andet at alt udenlandsk militært udstyr skal ud af Ukraine og "total afvæbning af alle illegale grupper".

Rusland overholdt ifølge EU's ledere ikke aftalen, hvorfor det i juli 2016 blev vedtaget at forlænge sanktionerne et halvt år ad gangen, såfremt overtrædelserne fortsatte.

Tre år senere er situationen den samme, og sanktionerne er forlænget for niende gang i træk til december 2019.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce