Annonce
Debat

Europas yderfløje vil undergrave vores velstand

De populistiske vinde blæser mange steder i verden. Det gør de også i Europa, hvor højrenationale og stærkt venstreorienterede partier står til at gå frem ved europaparlamentsvalget. Flere af partierne har det til fælles, at de er skeptiske over for frihandel. Samtidig står de traditionelle midterpartier til en tilbagegang. Det er bekymrende, fordi det i værste fald kan føre til, at der ikke er flertal for ellers gode frihandelsaftaler i Europaparlamentet. Det er en bekymring, som den tyske formand for den konservative EPP-gruppe og spidskandidat til posten som kommissionsformand Manfred Weber også luftede, da han i foråret besøgte Danmark.

Frihandel er kilden til en stor del af den velstand, som vi har i Vesten. Desværre er der mange – også herhjemme i Danmark – som påstår, at frihandel er skadeligt, og at vi bør skærme vores hjemmemarkeder imod konkurrence udefra. Den amerikanske præsident har trukket USA ud af forhandlingerne om en frihandelsaftale med EU, selv om det Transatlantiske Handels og Investeringspartnerskab (TTIP) ifølge Europakommissionen ville kunne bidrage til den europæiske økonomi med 120 milliarder euro, den amerikanske økonomi med 90 milliarder euro og resten af verdens økonomi med 100 milliarder euro. Det er altså enorme summer, der er på spil, og hele verden står til at få glæde af det. Derfor bør det også være en topprioritet for den næste kommissionsformand at få sat turbo på forhandlingerne med USA om en frihandelsaftale.

Selv om frihandel er godt for alle parter, må vi ikke lade markedskræfterne stå alene, når det gælder klima og miljø eller arbejdstagernes forhold. Den kolde økonomiske kalkule går ofte imod hensynet til klima og miljø og ordentlige vilkår for medarbejderne i produktionslande, særligt i den tredje verden. Derfor skal vi også bruge EU’s magt som en handelsgigant til at stille krav om, at vores handelspartnere lever op til en række minimumsstandarder for klima, miljø og arbejdsforhold. Vi kunne for eksempel starte med at kræve, at Paris-aftalen skrives ind i alle EU’s handelsaftaler. På den måde kan vi sikre, at mange af de lande, som er fodslæbende i forhold til klimaspørgsmålet, kommer op i gear – for hvis vi kræver, at de lever op til Paris-aftalen, før de kan sælge deres varer i EU, har de ganske enkelt ikke råd til at lade være. EU er verdens største marked. Derfor er det også enormt attraktivt for lande, der ikke er en del af det europæiske fællesskab, at få adgang til at sælge deres varer på det indre marked. Det betyder, at vi i Europa står i en stærk position, når vi forhandler med lande uden for EU, som ønsker at få adgang til det europæiske marked. Det skal vi udnytte til at stille krav om, at vores handelspartnere forpligter sig på områder som miljø, klima og arbejdstageres rettigheder.

Det er en behagelig fantasi, at hvis vi bare lægger en stor straftold på alle de billige varer fra Kina og i stedet producerer det hele selv, så vil alting være bedre. Sandheden er den stik modsatte. Alle de lande, der i verdenshistorien har forsøgt sig med protektionisme, er over tid stagneret og er blevet fattigere. Frihandel skaber derimod fremgang for alle parter. Derfor skal vi fortsætte med at udbygge EU’s net af frihandelsaftaler med resten af verdens lande. Det skaber vækst - både i Europa og i de lande, vi handler med.

Pernille Weiss
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Transportminister svarer igen: Hvorfor sænker du ikke sigtekornet, Troels Lund Poulsen?

Læserbrev: Troels Lund Poulsen (V) påstår her i avisen, at jeg løber fra et løfte om at ville udbygge E45 (læserbrevet "Tillykke. Nu skylder de røde en ny motorvej" 13. september, red.). Inden han skyder os for mange såkaldte "løftebrud" i skoene, vil jeg ganske stilfærdigt oplyse, hvad vi rent faktisk lovede før valget. For som vi sagde, så ønsker vi - i modsætning til hvad den tidligere regering leverede - at indgå en bred infrastrukturaftale til gavn for hele Danmark, som kan holde uanset, om regeringsmagten skulle skifte. Jeg synes derfor, at Troels Lund Poulsen skal sænke sigtekornet og lytte til opfordringen fra dele af erhvervslivet, som gør opmærksom på, at investeringer i infrastruktur er for vigtige til at være en årlig tilbagevendende politisk kampplads. Jeg kan naturligvis ikke svare på, hvorfor den tidligere regering valgte at indgå en så smal infrastrukturaftale kort før lukketid inden folketingsvalget. Men jeg kan konstatere, at hvis det havde været magtpåliggende for den tidligere regering, at dens investeringsplan skulle overleve efter et valg, så havde de nok brugt energien bedre på at sikre et bredt flertal. Og her - få måneder efter valget - så har Venstre allerede selv har trukket stikket på den tidligere regerings investeringsplan ved at melde ud, at partiet ikke længere vil prioritere Ring 5-motorvejen. Situationen er altså den, at der ikke længere er flertal for planen. Og det er den risiko, man løber, når man indgår smalle politiske aftaler. Det er også derfor, jeg ønsker at indgå en så bred infrastrukturaftale som muligt, hvilket også var formålet med vores eget trafikudspil fra før valget. Og i den forbindelse vil det være naturligt, at vi også drøfter trængselsudfordringerne på E45. Jeg ser meget frem til de kommende forhandlinger om en ny infrastrukturaftale og glæder mig over den konstruktive tilgang, som jeg har bemærket fra Venstres transportordfører, der på et samråd har udtalt: "Nu er valget overstået, og nu skal vi så se, om vi kan finde hinanden i en bred aftale, og det er vi da opsat på fra Venstres side." Det, synes jeg, er meget positivt. Og det synes jeg, at Troels Lund Poulsen bør lytte til. For vores fælles infrastruktur bør ikke være en politisk kampplads. Det er erhvervslivet, pendlerne og alle andre trafikanter, der hver dag sidder fast i trafikken, altså for vigtige til.

Annonce