Eva er i lære hos sin far - som landets nok eneste lærling i faget: - Som udlært skal hun være heldig, hvis hun har en kollega i branchen under 80 år
Eva Korsgaard Joensen er antikurmagerlærling hos sin far, Tom Korsgaard Hansen. Der skulle lidt tid til, før det gik op for hende, at det var det, hun gerne ville. Foto: Thea Kaadt
Tom Korsgaard Hansen er en af de eneste antikurmagere i landet, der udelukkende beskæftiger sig med det felt. Nu er hans 24-årige datter startet i lære hos ham, og begge håber de, at hun en dag kan overtage forretningen.