Annonce
forside

Ewii deler selskabet i to: Håber på ketchupeffekt

Konstitureret direktør i Ewii, Jens Christian Jørgensen (tv), og den nyvalgte formand, Jørn Limann, har arbejdet på et oplæg til bestyrelsen, hvor selskabet bliver delt i to søjler. En der har fokus på de "traditionelle" selskaber, der arbejder med el, vand og varme, og en sølje med kommercielle selskaber som blandt andet Ewii Mobility, der står bag elkøretøjet Tripl. Foto: Ewii

De kommercielle selskaber er ofte blevet udskældt, og en række af dem har givet underskud, men der er fortsat en fremtid for de kommercielle selskaber i Ewii, lyder det fra formanden. Strategien bliver fastlagt i begyndelsen af 2018.

Kolding: Opdelingen mellem de traditionelle forsyningsselskaber og de kommercielle selskaber bliver skarpere. Og der skal fortsat være plads til de kommercielle "udviklingsselskaber" i Ewii A/S.

Det er oplægget til repræsentantskabet, når medlemmerne mødes i udgangen af november. I første omgang skal bestyrelsen nikke til den formelle opdeling, der første gang blev præsenteret på det stormfyldte repræsentantskabsmøde i det skandaleramte selskab i august.

Opdeling betyder, at blandt andet administrationsselskabet Ewii A/S, der har løst opgaver for både de kommercielle selskaber og forsyningsselskaberne, bliver opdelt. Men der er ikke lagt op til, at Ewii udelukkende skal fokusere på vand, varme og el.

Annonce

Kort om Ewii

Ewii er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Ewii sælger energi og tilbyder energirådgivning og køleteknik. Derudover leverer Ewii el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand. Koncernen har en række kommercielle selskaber, der arbejder med vindproduktion, elkøretøjer og brændselsceller. Ewii har mere end 540 medarbejdere og omsætter for ca. 1,6 mia. kr. om året.

Følger udviklingen

På det seneste repræsentantskabsmøde, der kun var for repræsentantskabsmedlemmer, blev de godt 90 fremmødte spurgt, om de mener, at Ewii fortsat skal deltage i at udvikle fremtidens energiteknologier og deltage i den grønne omstilling? Altså, skal man investere i kommercielle selskaber.

- Afstemningen viste tydeligt, at repræsentantskabet mente, at vi fortsat skulle holde fast i de kommercielle selskaber. Og baseret på det jeg hørt i grupperne, da emnet blev diskuteret på mødet, så er der ingen tvivl. Vi skal ikke kun koncentrere os om de "klassiske" selskaber, siger Jørn Limann, der er formand for Ewiis bestyrelse.

Skal man fortsat lave elkøretøjer og komponenter til brændselsceller?

- Det er noget af det, vi kigger på. Men i første omgang skal vi have ansat en direktør, og så skal bestyrelsen kigge på strategien i begyndelsen af februar, hvor man skal kigge på de nuværende forretningsområder. Men nu skal vi analysere tingene grundigt. Vi følger udviklingen hele tiden. Det kan være, noget skal sælges. Men nu skal vi have fred og ro, siger Jørn Limann.

Ketchup-effekten

Nogle af selskaberne, der har lavet store underskud, er fortsat udfordret, forklarer konstitueret direktør Jens Christian Sørensen.

- Det er udviklingsselskaber, så derfor vil tingene altid være lidt usikre. Nogle ligger foran budgettet. Andre ligger bagefter. Men den her type selskaber vil typisk opleve en form for ketchupeffekt, hvor salget lige pludselig kommer. Det er blandt andet tilfældet med elkøretøjet Tripl. Her går salget rigtig godt, efter vi er kommet i gang i Viborg. Her er proppen røget af, siger Jens Christian Sørensen.

- Tager vi alle de kommercielle selskaberne under et, så har vi tjent et pænt trecifret millionbeløb på de her selskaber. Nogle giver plus. Andre giver minus. Men der er også nogle af de selskaber, der kan blive et guldæg, siger Jens Christian Sørensen.

Ud af Royal Arena

Der bliver generelt mere fokus på Trekantområdet, hvilket kan aflæses i sponsoraterne, hvor man nu vil fokusere på breddeidrætten i Trekantområdet. Det betyder blandt andet, at Ewii forsøger at komme ud af sponsoratet af Royal Arena i København, hvor man havde indgået et sponsorat, der løb tre år fra årsskiftet. Lige nu forsøger man at finde et selskab, der kan overtage sponsoratet.

Aftalen med OB om Ewii Arena i Odense udløber til sommer, og alt i alt har Ewii halveret størrelsen af sponsorater. Værdipuljen, der årligt uddelte seks millioner kroner, er nedlagt, da man i stedet vil støtte større events i Trekantområdet, som selskabet får ansøgninger til eller selv udser sig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi har meget til fælles med tyskerne: Tunnelen bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske lande, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce