Annonce
Erhverv

Ewii: Medarbejderne skal ikke frygte for deres job

Ewii har lidt under de seneste måneders stormvejr, og selv om stormen lagde sig på repræsentantskabsmødet tirsdag aften, så har det kostet på selskabets image. Det er den ny formand Jørn Limann (t.h.) og konst. direktør Jens Chr. Sørensen enige om. Nu håber de på ro. Foto: Andre Thorup

De godt 500 ansatte i Ewii-koncernen kan både ånde lettet op og se frem til ro om deres arbejdsplads efter det stormfulde repræsentantskabsmøde i hovedsædet tirsdag. Luften er renset, og med ny formand ved roret skal ny strategi sættes i spil.

Annonce

Energi: Efter et stormfuldt repræsentantskabsmøde over fem timer stillede den nuvalgte formand Jørn Limann, Fredericia, og konst. direktør Jens Chr. Sørensen sig onsdag til rådighed for de ansatte.

- Det er de ansatte, der har lidt mest under det stormvejr, som vi har været ude i. Vi har kunnet berolige dem med, at der ikke sker forandringer her og nu, men at vi arbejder videre med strategien for vores udviklingsselskaber frem til 2020-23, siger Jørn Limann.

Han er klar over, at det ikke har været sjovt at sidde ved middagsborde og fortælle, at man er ansat ved Ewii.

- Det har man gået stille med, og det er ikke rimeligt. Vi vil gerne have, at de ansatte kan være stolte af deres arbejdsplads, og det viser tilfredshedsundersøgelser også, at de altid har været, siger Jørn Limann.

Sponsor-fokus på Trekantområdet

Der bliver lagt ny strategi for Ewiis sponsorater fremadrettet.Til sommer udløber sponsoraftalen med OB om stadionnavn. Den bliver ikke forlænget.

En sponsoraftale med Royal Arena i København er af nyere dato, og løber derfor længere. Den skal der kigges på.

Der skal i stedet puttes penge i klubber i Trekantområdet og også fokus på breddeidræt.

Samlet falder sponsormidlerne til det halve og rammer et en-cifret millionbeløb.

Ewii vil stadig få adgang til VIP-lounge og sportsnetværk, men på 1. divisionsniveau langt fra det niveau, som var i OB med oversøiske rejser med fruer.

Men netværkene ses stadig som vigtige som kundepleje.

I KIF Kolding som Ewii sponserer kan det udløse en bustur til holdets kampe i Europa.

Selskabets såkaldte værdipulje på fem mio. kr. årligt opgives.

Den erstattes af støtte til større enkeltarrangementer, som eksempelvis store events eller byjubilæer.

Værdipuljen krævede mange ressourcer at få fordelt og trods god vilje gav det debat, at nogle kommuner fik flere penge end andre, ligesom sagen om penge til et privat firma med brudekjoler udviklede sig til dårlig omtale.

Annonce

Sagen løb løbsk

Fyringen af en direktør burde efter Jørn Limanns mening aldrig have udviklet sig til den skandale, som Ewii-sagen blev. Selv om luften nu er renset, og der kigges frem, så har det været en møgsag for Ewii.

- Vi burde have indkaldt repræsentantskabet til en orientering med det samme. Vi skulle have været åbne om, hvad der var sket, for det har kostet voldsomt på vores image, siger Jørn Limann.

Jens Chr. Sørensen er enig i, at der nu venter et langt sejt træk for at få energiselskabets image pudset af.

- Jeg har hen over sommeren arbejdet med en strategiplan på opfordring fra bestyrelsen. Den skal der nu arbejdes videre med i bestyrelsen og repræsentantskabet, siger han.

- Der har været hård kritik af de kommercielle aktiviteter. Dem vil i som udgangspunkt fortsætte med. Hvad er konsekvensen, hvis repræsentantskabet siger nej til bestyrelsens plan?

- Planen skal drøftes åbent med repræsentantskabet, og vi håber på opbakning. I yderste konsekvens kan man afsætte bestyrelsen, hvis der ikke er tillid, siger Jørn Limann.

Annonce

Råd til tålmodighed

Han tror imidlertid, at bestyrelsens nye åbne linie og en tilsvarende fra direktionen vil bane vejen for tillid fra repræsentantskabet og de ansatte til, at Ewii fortsat vil være en betydelig spiller i den danske energiverden.

- Vi er et af de største forsyningsselskaber, og den position vil vi fastholde. Vi lægger kursen mod at samle kræfterne i vores eget forsyninsgområde, men vi ser fortsat en forpligtigelse til at udvikle selskaber inden for den grønne omstilling. Vi har råd til at være tålmodige, siger direktør og formand samstemmende.

- Forventningerne til selskaberne har de langt fra levet op til i 2016. Hvor tålmodige er I?

- Budgetafvigelserne er ikke acceptable, og vi følger nøje udviklingen. Vi har foreslået, at der i de kommercielle selskaber tilknyttes professionelle medlemmer, som har viden inden for de enkelte områder, og så skal vi have lagt nogle realistiske men stadig ambitiøse mål for selskaberne, siger Jens Chr. Sørensen.

- Hvorfor har man ikke tidligere inddraget profesionelle, eksterne bestyrelsesmedlemmer?

- Det har været under overvejelse, men nu sker det, og det tror vi på kan bidrage til, at vi får vurderet om de enkelte selskaber skal sælges, om vi skal have partnere ind eller opgives, siger Jørn Limann.

Annonce

Bliver på Fyn

Selv om fokus skal være i Trekantområdet, så fortsætter aktiviteter i Odense fortsætter indtil videre. Udviklingsselskaberne for brændselsceller og telemedicin skal være i tæt kontakt med både universitet og OUH.

- Vi har et tæt samarbejde med institutionerne, og i forhold til at rekrutere medarbejdere så skal vi være der, siger Jens Chr. Sørensen.

Ewii mobility - udviklingsselskabet bag den trehjulede Tripl - har givet røde tal på bundlinien i flere år, men troen på den buttede scooter er der stadig.

- El-drevne køretøjer er fremtiden, og vi tror, at der er et internationalt marked. Men det vil måske kræve en international partner, og det er blandt andet det, vi skal klarlægge de kommende år, siger Jens Chr. Sørensen.

Midtjysk Køleservice er et andet af Ewiis nye selskaber, som har udviklet sig langt fra så positivt som forventet.

- Vi er måske ikke de bedste til at drive en mindre håndværkervirksomhed, og vi havde måske fejlvurderet betydningen af den tidligere direktørs præferencer, lyder det ærligt fra Jørn Limann.

Kølevirksomheden er blandt de selskaber, som et eksternt selskab har haft under lup og kommet med anbefalinger om at agere på inden for tre-fem år.

Annonce

Direktørjagt

Jens Chr. Sørensen sagde ja til bestyrelsen om at indtage direktørstolen, da man 13. juni sagde farvel til den tidligere direktør Knud Steen Larsen.

- Men jeg er ikke i spil som ny direktør. Jeg har foreslået bestyrelsen, at de finder fremtidssikret løsning. Jeg er 61 år, siger Jens Chr. Sørensen.

Den opgave sætter Jørn Limann sig nu i spidsen for, men han forventer først, at der er en afløser på plads tidligst i foråret 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
USA

Indsættelsesceremonien er slut: Joe Biden tweeter for første gang som præsident

Annonce