Annonce
Trekantområdet

Eksborgmesterens søn og svigerdatter er nye ejere af Runecentret

Et butikslokale i Runecentret Jelling, hvor kostvejleder Joan Justesen havde sit firma Center for varigt vægtab, blev ledigt 1. juli, da Thomas Kjærgaard og Helle Howe Kjærgaard overtog butikscentret. Foto: Anders Kynde
Niels Kjærgaard har efter 44 år som ejer af Runecentret solgt bygningen til sin søn Thomas Kjærgaard og svigerdatter Helle Howe Kjærgaard. Ægteparret ønsker at føre  butikscentrets stil videre og renovere bare lidt mere.
Annonce

Jelling: Runecentret, som i 1978 blev forvandlet fra andelsmejeri til butikscenter, har fået to nye ejere.

Det skyldes, at den tidligere borgmester, i den forhenværende Jelling Kommune med otte år på posten, 71-årige Niels Kjærgaard, har solgt Runecentret til sin søn og svigerdatter, Thomas Kjærgaard og Helle Rowe Kjærgaard, der er henholdsvis 40 og 39 år.

Ejerskiftet fandt sted tilbage i januar, men blev først officielt i begyndelsen af juli.

- Det blev meldt ud til lejerne i Runecentret 1. juli, at jeg og min kone Helle har købt Runecentret af min far, fortæller Thomas Kjærgaard, der er uddannet el-installatør og til dagligt arbejder som el-ingeniør i Cowi i Vejle.

Han og konen, som arbejder som anlægsingeniør i Odense, har boet i Jelling siden 2007, og tiden var nu kommet til, at Runecentret skulle gå videre i slægtens kæde fra far til søn.

- Helle og jeg bor nabo til og deler indkørsel Runecentret, og vi synes, det er helt naturligt, at vi nu overtager stedet. Det er en spændende bygning med en helt særlig historie tilknyttet. Runecentret ligger desuden centralt og understøtter et godt og solidt handelsliv, som vi virkelig gerne vil bevare i Jelling, fortæller Thomas Kjærgaard.

Annonce

Fører stilen videre

Det er planen, at Runecentret skal føres videre som det butikscenter, det mere eller mindre har betegnet sig selv som i de seneste 42 år, selvom der har fundet et større renoveringsarbejde sted undervejs.

Ægteparret Thomas Kjærgaard og Helle Howe Kjærgaard er nye ejere af Runecentret på Runevej 23. Privatfoto

Runecentret

Runecentret blev bygget i 1937 og var oprindeligt et andelsmejeri kendt for sin hytteost, men blev i 1976 overtaget af Niels Kjærgaard, der i 1978 i en løbende proces omdannede bygningen til et butikscenter.

Centret har i dag seks butikker, en hæveautomat og 10 lejelejligheder.

Ægteparret Thomas Kjærgaard og Helle Howe Kjærgaard købte 1. juli 2020 Runecentret af Thomas' far, Niels Kjærgaard.

Eneste kommende forandring er dog, at Thomas Kjærgaard og Helle Howe Kjærgaard er i gang med at renovere Runecentrets halvtag og baggård, så butikscentret bliver mere attraktivt i årene frem.

- Runecentret har gennemgået en spændende udvikling de seneste år, hvilket jeg og Helle også har været med til at sætte vores præg på. Blandt andet i 2017, da facaden blev ført tilbage til sin originale stil fra dengang stedet endnu var andelsmejeri. Siden da har alle kunnet se, hvordan gavlpartiet så ud, da mælken i gamle dage blev ført ind i bygningen. Også centertorvet blev nyrenoveret for få år tilbage, hvilket har gjort noget godt for Runecentret. Vi er i hvert fald godt tilfredse med resultatet, fortæller Thomas Kjærgaard.

Også de nuværende lejere i Runecentret fortsætter med at blive i butikkerne, lokalerne og lejlighederne i tiden frem, som det ser ud lige nu.


Helle og jeg bor nabo til og deler indkørsel Runecentret, og vi synes, det er helt naturligt, at vi nu overtager stedet. Det er en spændende bygning med en helt særlig historie tilknyttet. Runecentret ligger desuden centralt og understøtter et godt og solidt handelsliv, som vi virkelig gerne vil bevare i Jelling

Thomas Kjærgaard


- Vi har lejekontrakter, som vi skal forholde os til, og vi fortsætter på samme måde som tidligere. Det er det, vi har lyst til, siger Thomas Kjærgaard.

Annonce

Erhvervslejemål er stadig tomt

Kostvejleder Joan Justesen, som er stifter af firmaet Center for varigt vægttab, flyttede 1. juli ud af sit erhvervslejemål i Runecentret efter godt to et halvt år på Stationsvej, som coronakrisen var en af årsagerne bag.

Det 88 kvadratmeter store erhvervslokale er endnu ikke udlejet til anden side.

Og hvem den nye lejer bliver, det er fortsat uvist.

- Vi har ikke gjort så meget for at annoncere og finde en ny lejer til erhvervslejemålet endnu. Og vi har heller ikke hørt fra nogle, der er kunne interesserede. Men det vil begynde at arbejde på at nå i mål med, fortæller Thomas Kjærgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Landbrugets CO2-udledning

Fredericia

Lille teater foreslår bofællesskab: Nyt Fredericia Teater bør være to scener

Annonce