Annonce
Danmark

Få dage fra at dø af tumor: Synstjek blev Kims redning

Kim Foder har i dag fået sit gamle liv tilbage takket være et lidt tilfældigt synstjek. Foto: Lars Fahrendorff
Uden at vide det selv var 47-årige Kim Foder ifølge lægerne få dage fra at dø pludseligt. Men en vaks optiker fattede mistanke.

Et stort cirkelformet ar går fra isse til kæbe henover højre side af 47-årige Kim Foders ansigt. Det er blevet Kims tatovering, der minder ham om, hvor tilfældig balancen mellem liv og død kan være. Uden at vide af det var Kim Foder fra Hammelev ved Haderslev sidste år uger, måske få dage, fra at dø af en otte centimeter stor hjernetumor.

- Jeg stod oppe i VIP-loungen på ishockeyarenaen i Vojens og kunne ikke længere følge med i, hvad der foregik på isen. Det var nok synet, det var galt med, tænkte jeg.

Kim Foder havde selv spillet ishockey siden han var 14 år og siden fulgt det på sidelinjen som fan. Pucken havde han aldrig haft besvær med at se, men nu var der noget galt.

Annonce

De troede jo nok, at de skulle sige farvel til mig.

- Kim Foder, hjerneopereret

Opereret af tre specialister

I løbet af ganske få dage lå Kim Foder på operationsbordet på Odense Universitetshospital med den ene side af hovedet lukket helt op. Selv kæbemusklen var skåret over, så kirurgerne kunne komme til. For inde i hovedet havde Kim formentlig i årevis båret på en voksende tumor, som nu var nanomillimeter fra at tage livet af ham.

- Optikeren sagde, at jeg skulle undersøges nærmere. Jeg kan i dag takke ham for, at jeg er i live. Det viste sig, at tumoren trykkede på min højre synsnerve, og det var derfor, at jeg havde problemer med at se.

Det var chefoptiker Thomas Aarø Andersen fra Louis Nielsen i Haderslev, der så problemet og sendte Kim til læge hurtigt. Tirsdag stod Kim i ishockey-arenaen, onsdag var han ved Louis Nielsen, torsdag ved øjenlæge og fredag indlagt på Odense Universitetshospital.

Ikke mange chancer

Lægerne gjorde hurtigt klart for Kim, at han ville dø i løbet af få dage, hvis de ikke greb ind med en operation.

- Jeg tænkte slet ikke på, om det var farligt at blive opereret. Det var min eneste chance. Det skulle bare gøres, fortæller Kim Foder.

Fra fredag til søndag aften kom familie og venner for at se til Kim - heriblandt Kims kone og hans to døtre.

- Der var så mange, at sygeplejerskerne mente, at jeg skulle ligge i velkomsten. De troede jo nok, at de skulle sige farvel til mig, siger Kim Foder.

Men sådan skulle det ikke gå, men det er især ventetiden, Kim husker.

- Det var frygteligt. Ventetiden fra fredag aften til mandag morgen, hvor jeg skulle opereres - det er de længste i mit liv.

Automekaniker Lars Kryger (th) fra LK Auto i Vojens kendte godt Kims historie, inden Kim kom og spurgte, om han kunne bruge en mekaniker. Foto: Lars Fahrendorff

Olie på fingrene

Vi møder Kim Foder på hans arbejde hos KL Auto i Vojens. Chef Lars Kryger kendte udmærket Kim i forvejen og hans historie. Han var ikke længe om, at tage Kim med på værkstedet.

- Kim kan og gør, det han skal. Der er ikke noget i vejen med ham. Jeg sagde ja med det samme, da han kom og spurgte, om vi kunne bruge en mand, siger Lars Kryger.

Kim fortæller, at han efter den opfattende operation måtte gennem et langt sygeleje med smertestillende medicin og derefter genoptræning.

- Jeg er jo konkurrencemenneske, så jeg ville være den bedste til at genoptræne. Men det gjorde jeg kun i tre måneder, inden vi fandt ud af, at jeg bare havde brug for ro derhjemme.

Arbejdet på værkstedet er også en slags genoptræning for Kim.

- Jeg skal have noget at stå op til. Ellers går det ikke, siger han.

Kim er siden blevet kontrolscannet, og alt ser fint ud. Kim er også vendt tilbage til sin gamle fritidsbeskæftigelse som fodboldtræner for Haderslev Fodboldklubs damer i 1. division.

Kim Foder er også tilbage som fodboldtræner for det lokale damehold i 1. division fra Haderslev. Foto: Lars Fahrendorff
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Fredericia

Liv deler pakkekalendere ud til trængte børn: - Det er en hjertesag for mig

Annonce